SmallCap Danmark A/S's bestyrelse har d.d. godkendt årsrapporten for 2009. Vedlagt fremsendes årsrapport og investororientering med en opsummering af årets udvikling. Om forløbet af 2009 kan følgende fremhæves: § Resultat efter skat blev 129,7 mio. kr. mod -217,9 mio. kr. i 2008. Resultatet er i overensstemmelse med det tidligere udmeldte. § Årets resultat forrenter egenkapitalen med 45%, hvilket er 20% bedre end selskabets benchmark - KFMX indekset - der er steget med 25% i 2009. § Resultatet er skabt ved, at en række af selskabets kerneinvesteringer IC Companys, Søndagsavisen og BoConcept har givet et væsentlig bedre afkast end markedet samt at selskabet meget tidligt i aktieopturen øgede aktieeksponeringen væsentligt. § År 2009 var virksomhedens tiende regnskabsår, og selskabet har siden start den 1. april 2000 givet et samlet afkast på 323% svarende til en årlig gennemsnitligt egenkapitalforrentning på 15,9% før skat. Hvilket skal sammenholdes med at KFMX i samme periode er steget med 5,5% p.a. og OMXC20 med 1,5% p.a. § SmallCap Danmark A/S forventer et positivt aktiemarked i 2010, om end væsentligt mere afdæmpet end i 2009. Selskabet står stærkt rustet til at udnytte markedsmulighederne og forventer også i 2010 at opnå et resultat der overstiger markedsudviklingen. Med venlig hilsen SmallCap Danmark A/S Jan O. Frøshaug Jens Erik Høst Formand for bestyrelsen Adm. direktør [HUG#1396167]
Investororientering og årsrapport 2009 for SmallCap Danmark A/S
| Source: Ennogie Solar Group A/S