First North meddelelse nr. 56 - 29. marts 2010
Offentliggørelse af Danventures A/S årsregnskab 2009
Der skal gøres opmærksom på, at vedlagte årsrapport for Danventures A/S ved en
fejl ikke indeholder sammenligningstal for 2007. Denne fejl bliver rettet, og en
opdateret årsrapport vil blive udsendt onsdag den 7. april 2007.
Det skal i øvrigt nævnes, at regnskabstallene for 2007 fremgår af First North
meddelelse nr. 48 af 31. marts 2009.
Det finansielle resultat i denne meddelelse relaterer til Danventures A/S
(Danventures), Danmark som sammen med Swirlnet A/S, det 50% ejede Akte Immobilen
GmbH (afhændet i regnskabsåret) og de 50% ejede tre selskaber med aktiviteter i
Rusland: Russian Forest Industry ApS, Russian Wood Industry ApS og Russian
Building Industry ApS udgør pr. 31.12.2009 alle koncernens aktiviteter.
Selskabets regnskab, som er revideret af Ernst & Young blev godkendt af den
samlede bestyrelse den 29. marts 2010.
Den fulde årsrapport er tilgængelig på http://www.Danventures.com pr. mandag den
29. marts 2010 og vedlægges endvidere nærværende First North meddelelse.
Væsentlige begivenheder for Danventures A/S i regnskabsåret
Danventures' strategi med at udbygge porteføljeselskaber og indgå strategisk
samarbejde med relevante partnere fortsatte i 2009. Danventures A/S og Schaumann
Holding A/S indgik den 26. juni 2009 et strategisk samarbejde om udvikling af
Danventures A/S' tre danske datterselskaber, der i hver sit russiske ZAO
datterselskab havde aktiviteter i Rusland. Danventures A/S overdrog 50% af
anparterne i de tre nævnte danske datterselskaber og modtog som betaling ca. 1%
af aktierne i det børsnoterede selskab Schaumann Properties A/S, svarende til
1.000.000 stk. aktier i Schaumann Properties A/S.
Udviklingen af de ovennævnte de russiske forretningsområder var imidlertid en
betydelig likviditetsmæssig udfordring for Danventures A/S, hvorfor bestyrelsen
samtidigt besluttede at godkende et købstilbud fra Holten A/S om at tilbagekøbe
Danventures A/S' portefølje af aktier i selskabet Akte Immobilien GmbH. Derved
kunne det ledelsesmæssige fokus på de russiske aktiviteter fastholdes og
samtidig bidrog salget til at give Danventures A/S yderligere likviditet.
Væsentlige begivenheder for Swirlnet A/S i regnskabsåret
Aktiviteterne i datterselskabet Swirlnet var begrænsede og koncentreret om en
markedsføringsindsats i Norge og Sverige, hvor Swirlnet havde etablerede
forhandlere.
Swirlnet A/S indgik således den 28. december 2009 en aftale med den svenske
forhandler, Concept Träningsredskap AB (Concept)om salg af produktions - og
markedsførings-rettighederne for Swirlspin løsninger til fitness centre. Concept
kan dermed varetage den fremtidige udvikling, produktion og markedsføring af
Swirlspin produkterne til fitnesscentre og sundhedsindustrien.
Videreudviklingen af Swirlspin produkterne vil dog fortsat ske ud fra Swirlnets
hidtidige kontor i København.
Aftalen sikrer, at Swirlnet A/S fremover kan fokusere udviklingen på øvrige
produkt-segmenter.
Aktiviterne i de øvrige selskaber
Russian Forest Industry ApS ejer 100% ZAO RFI, der har færdigforhandlet
lejerettigheder til en større skov i Ural bjergene. Der forhandles med
interesserede investorer.
Russian Wood Industry ApS ejer 100% ZAO RWI, der arbejder med delprojekteringen
af en ”woodwool” fabrik.
Russian Building Industry ApS ejer 100% ZAO RBI, der forbereder byggearbejder i
Ufa området.
Danventures Inc., har pt. ingen aktiviteter.
Økonomisk status for Danventures A/S pr. 31. december 2009
Danventures A/S' reviderede resultatopgørelse for regnskabsåret 1. januar 2009 -
31. december 2009 udviser et resultat efter skat på -758 tkr. (regnskabsåret
2008:- -4583 tkr ).
Indtægterne på 4.633 tkr. i selskabet kom hovedsagligt fra salget af
aktieporteføljen i Akte Immobilien GmbH for 4.500 tkr. Kursregulering af
aktieporteføljen i Schaumann Properties A/S påførte Danventures A/S finansielle
omkostninger på 4.791 tkr.
Selskabets egenkapital pr. 31. december 2009 udgør 1.518 tkr.. (31. december
2008: 2.277 tkr).
Selskabets ledelse betragter resultatet og egenkapitalen som
ikke-tilfredsstillende.
Hoved- og nøgletal for koncernen
Se vedlagte regnskab
Forventninger til 2010
Grundet vanskeligheder med finansieringen af udviklingen af de russiske
selskaber blev det strategiske samarbejde med Schaumann Holding A/S den 25.
februar 2010 ophævet og erstattet af et løsere ikke-strategisk samarbejde.
Danventures A/S tilbagekøbte fra Schaumann Holding A/S 50 % af anparterne i
Russian Forest Industry ApS, således at Danventures fik 100 % ejerskab af dette
selskab. Danventures A/S solgte til gengæld til Schaumann Holding A/S 50 % af
anparterne i hhv. Russian Wood Industry ApS og Russian Building Industry ApS.
Der henvises i øvrigt til First North meddelelse nr. 55 om dette.
Den kraftige omkostningsreduktion, der blev påbegyndt i 2008, er nu afsluttet,
og omkostningerne er bragt i overensstemmelse med organisationens ønskede
aktivitetsniveau.
Selskabet følger dog meget nøje udviklingen i den løbende likviditet igennem
gennem en stram styring og løbende rapporter om likviditeten.
Der forventes et resultat på niveau med resultatet i 2009.
Selskabets aktiebesiddelser i selskabet
Selskabet har ingen beholdning af egne aktier.
Bestyrelsen og direktionens direkte og indirekte aktiebesiddelser i selskabet
per 31/12 2009:
Henrik Holten Hansen ejer nominelt 8.419.272 kr. aktier i selskabet via Holten
A/S.
Bestyrelsesformand Niels Adler-Nissen ejer nominelt 50.000 kr. aktier i
selskabet.
Bestyrelsesmedlem Jacob Thierry-Carstensen ejer nominelt 25.000 kr. aktier i
selskabet.
Certified Adviser og dennes relevante medarbejderes samlede eller indirekte
aktiebesiddelser i Selskabet per 31/12 2008:
Per Vestergaard, CDI Danmark ApS, har ingen aktier i Selskabet
Jakob H. Havsteen, CDI Danmark ApS, har ingen aktier i Selskabet
Finanskalender
Generalforsamling torsdag den 6. maj, 2010
Halvårsmeddelelse for 1. halvår 2010 mandag den 30. august 2010
Årsrapport 2010: mandag den 28. marts 2011.
Om Danventures A/S
Danventures A/S' formål er handel med og investering i nystartede og etablerede
virksomheder samt hermed beslægtet virksomhed.
Yderligere information:
Direktør Henrik Holten Hansen Danventures A/S, Frederiksdalsvej 138, 2850 Virum
Tlf. 26 16 66 16, e-mail hh@danventures.dk, www.Danventures.com
Per Vestergaard, Certified Adviser, CDI Danmark ApS, Tlf.: +45 2176 4317
Jakob H. Havsteen, Certified Adviser, CDI Danmark ApS, Telf. + 45 2014 8645.
Offentliggørelse af Danventures A/S årsregnskab 2009
| Source: Danventures A/S