Selskabsmeddelelse nr. 34 2010


Foreningens 3. kvartal var præget af initiativer foranlediget af ledelsen med
henblik på salg af foreningens ejendomme. Der er endnu ikke indgået aftaler
omkring salg af ejendomme. Ledelsen arbejder fortsat med at optimere
ejendomsporteføljen, således at foreningen kan realisere de bedst mulige
handelspriser på ejendommene. 

For Foreningen's regnskabsmæssige 3. kvartal kan koncernen berette at:
· Den samlede tomgang er fortsat under 1 % målt på hele ejendomsporteføljen.
· Resultatet før skat udgør 3,8 mio. DKK og efter skat 3,8 mio. DKK.
· Det positive resultat er dog negativ påvirket af negative urealiserede
dagsværdireguleringer på gæld og inflationsswap men positivt påvirket af
positive værdireguleringer på italienske ejendomme.
· Negativ værdiregulering i kvartalet af den samlede gæld med i alt -4,9 mio.
DKK. Dette skyldes hovedsageligt lavere renteniveau. 
· Negativ værdiregulering af inflationsswap med -2,9 mio. DKK for kvartalet.
· Negativ værdiregulering af tyske renteswaps med -2,3 mio. DKK for kvartalet.
· Positiv værdiregulering af de italienske ejendomme med 6,0 mio. DKK for
kvartalet. 
· Resultatet af primær drift (EBIT) udgør 35,6 mio. DKK. Resultatet af primær
drift (EBIT)udgør år til dato 92,8 mio. DKK. 
· Driftsresultat (NOI, Net Operating Income) for koncernen eksklusiv kvartalets
værdiregulering på ejendomme udgør 29,6 mio. DKK.
· Driftsresultat efter renteudgifter udgør for kvartalet 7,8 mio. DKK. I sidste
kvartal var dette resultat til sammenligning 15,1 mio. DKK. 
· Indre værdi pr. bevis er kurs 66,18. Til sammenligning med kurs indre værdi
72,13 pr. 30. juni 2009 giver det et fald på 8,2 %. 
· Foreningen besidder pr. 26. maj 2010 74.383 stk. beviser eller 1,7 %.

Foreningen fastholder tidligere udmeldte forventninger for året 2009/10, med et
forventet positivt driftsresultat før udlodning, kursreguleringer af gæld,
inflations- og rentesikringsaftaler samt dagsværdiregulering af ejendomme i
niveauet DKK 35 - 40 mio. svarende til en forrentning af formuen pr. 30.6.2009
i niveauet 11 %. 

For yderligere information kontakt venligst:

Bestyrelsesformand, Europæiske Ejendomme f.m.b.a, Ole Vagner, +45 4025 4113 -
info@capee.dk

Eller

Direktør, Europæiske Ejendomme Holding A/S, Robert Vilhelm Nellemann, +45 4358
3201 - info@capee.dk

Attachments

selskabsmeddelelse 34 2010.pdf kvartalsrapport q3 0910.pdf