DFDS A/S GENNEMFØRER FORTEGNINGSEMISSION


København, den 12. juli 2010
Selskabsmeddelelse nr. 22.2010


Ikke til offentliggørelse eller distribution i Australien, Canada, Japan eller
USA 
Denne meddelelse er ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i DFDS A/S
(”Værdipapirer”) i Australien, Canada, Japan eller USA eller i nogen anden
jurisdiktion. Værdipapirerne må ikke 
tilbydes eller sælges i USA uden registrering eller i henhold til en undtagelse
fra registreringspligten efter U.S. Securities Act fra 1933 med senere
ændringer. Udstederen af Værdipapirerne har ikke registreret og agter ikke at
registrere Værdipapirerne eller en del heraf i USA eller i nogen anden
jurisdiktion uden for Danmark, Grønland, Norge og Storbritannien og har ikke
til hensigt at foretage noget offentligt udbud af Værdipapirerne i USA eller i
andre jurisdiktioner uden for Danmark, Grønland, Norge og Storbritannien. 


DFDS A/S gennemfører fortegningsemission

I dag har DFDS A/S (”Selskabet”) gennemført udbuddet af aktier med
fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer (”Udbuddet”), jf.
meddelelse nr. 18/2010 af 18. juni 2010. Udbuddet blev fuldtegnet med 2.666.666
stk. nye aktier à nominelt DKK 100. De nye aktier blev tegnet til kurs DKK 208
pr. aktie og Udbuddet giver således Selskabet et bruttoprovenu på DKK 554,7
mio. Efter fradrag af omkostninger i forbindelse med Udbuddet modtager
Selskabet et forventet nettoprovenu på DKK 519,7 mio. 

Et mindre antal nye aktier - 1.241 stk. nye aktier à nominelt DKK 100, svarende
til mindre end 0,1 % af Udbuddet - blev tegnet af Danske Markets og Nordea Bank
Danmark A/S  (”Joint Global Coordinators”) i henhold til garantiaftale af 18.
juni 2010. 

Joint Global Coordinators har meddelt Selskabet, at der ikke har været
foretaget stabilisering i tegningsretter i forbindelse med Udbuddet. 

Kapitaludvidelsen i forbindelse med Udbuddet er registreret hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, og Selskabets aktiekapital udgør herefter DKK 1.066.666.600,
fordelt på 10.666.666 stk. aktier à nominelt DKK 100, svarende til 10.666.666
stemmer. 

De nye aktier forventes optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S den 14. juli 2010 under ISIN koden for Selskabets eksisterende
aktier DK0010259027. 

De nye aktier har samme rettigheder som Selskabets eksisterende aktier og bærer
ret til udbytte for hvert aktiebeløb på nominelt DKK 100. De nye aktier giver
ret til fuldt udbytte fra og med regnskabsåret 2010. 

Selskabet offentliggjorde den 17. december 2009 indgåelsen af en betinget
aftale om køb af 100% af aktiekapitalen i Norfolk Holdings B.V. fra A.P.
Møller-Mærsk A/S (”Erhvervelsen”) og samtidigt, at Selskabet delvist ville
finansiere købet via et udbud af aktier med fortegningsret for Selskabets
eksisterende aktionærer og en rettet emission til A.P. Møller-Mærsk A/S. 

Udbuddet er således gennemført som et led i gennemførelsen af Erhvervelsen, som
forventes gennemført senere i dag. 

Den del af provenuet fra Udbuddet, der ikke medgår til den kontante betaling
for aktierne i Norfolk Holdings B.V., vil blive anvendt til at dække
transaktionsomkostninger i forbindelse med Erhvervelsen og til generel
styrkelse af DFDS' finansielle stilling. 


Med venlig hilsen
DFDS A/S

Attachments

dk_22_12.07.2010_fortengem..pdf
GlobeNewswire