Rettelse : FormueEvolution I A/S Delårsrapport 2010


FormueEvolution I har i første halvår 2010 realiseret et negativt resultat på
34,1 mio. kr. før skat, svarende til en negativ egenkapitalforrentning på 10,5
pct. Resultatet betragtes som ikke tilfredsstillende. 
Halvåret har været præget af perioder med meget store kursudsving, hvor maj
måned i særlig grad viste store kursfald. Et strategisk valg om køb af flere
europæiske aktier, efter vedtagelsen af den historisk store europæiske
hjælpepakke primo maj, har påvirket 1. halvår 2010 negativt som følge af store
aktiekursfald. 
Da en stor del af finansieringen er optaget i valutaer uden for Euroen, har
eurosvækkelsen i høj grad påvirket halvåret negativt. Det negative resultat kan
primært henføres til en negativ kursregulering på lånesiden, som følge af
stigende CHF og JPY. 

Resultatforventning for 2010
Udviklingen på de finansielle markeder er for andet halvår 2010 fortsat
behæftet med stor usikkerhed. Med udgangspunkt i at de fleste selskaber er
kommet med kvartalsregnskaber, der er bedre end ventet og en fortsat
stabilisering af de økonomiske nøgletal forventes et positivt resultat for året
2010. Forventningerne til helårsresultatet for 2010 er dog behæftet med stor
usikkerhed, idet resultatet vil være påvirket af udviklingen på de finansielle
markeder, herunder specielt udviklingen på aktiemarkederne samt den europæiske
valuta mod de typiske lånevalutaer. 

Venlig hilsen
Anders Andersen
direktør
Henvendelser vedrørende meddelelsen til
direktør Anders Andersen, tlf. 74 37 46 85

Attachments

delarsrapport formueevolution i pdf.pdf fb delarsrapport fei 2010.pdf