Børsmeddelelse 6. september 2010 Rentederivater NASDAQ OMX rykker lanceringen af CIBOR future-kontrakterne til 4. oktober 2010 I forbindelse med etableringen af et clearet marked for CIBOR future-kontrakter, har vi oplevet en stor interesse fra danske og udenlandske medlemmer. Vi har derfor valgt at udsætte lanceringsdatoen for at sikre os, at så mange medlemmer som muligt vil være klar til at handle og cleare dette nye produkt fra dag et. Dermed vil medlemmerne af NASDAQ OMX Derivatives markets fra den 4. oktober 2010 kunne cleare futures-kontrakter baseret på 3 måneders CIBOR. Introduktionen af CIBOR futures-kontrakterne skal ses som et led i NASDAQ OMX's strategi om kontinuerligt at tilbyde nye produkter og serviceydelser til det nordiske Fixed Income marked. CIBOR futures kontrakterne vil blive handlet på pris og med daglig cash settlement, og handlen vil foregå i det eksisterende OTC marked, hvorefter handlerne skal rapporteres til clearing hos NASDAQ OMX Derivatives market. Produktet vil være tilgængeligt med følgende tekniske kriterier: Exchange 1 (Sweden), Market 4 (Danish Bond) and Instrument Group 11 (Futures Cash Settled) Det vil være gratis at cleare CIBOR futures-kontrakterne i perioden fra introduktionen den 4. oktober 2010 og frem til og med d. 31. oktober 2010. Følgende CIBOR futures kontrakter vil være tilgængelige for clearing den 4. oktober 2010: CIBORZ0 SE0003461615 CIBORH1 SE0003461623 CIBORM1 SE0003461631 CIBORU1 SE0003461649 CIBORZ1 SE0003461656 CIBORH2 SE0003461664 CIBORM2 SE0003461672 CIBORU2 SE0003461680 Yderligere information vedrørende denne meddelelse kan fås ved at kontakte Kasper Byrfelt Lund,+45 3377 0352 / kalu@nasdaqomx.com eller via CIBOR futurens hjemmeside: http://nordic.nasdaqomxtrader.com/trading/fixedincome/Fixed_Income_Derivatives/- roducts/CIBOR_Future/ hvor også Reuters og Bloomberg koder er tilgængelige.