Resumé: Korrektion til storaktionærmeddelelse for Genmab A/S indsendt den 13.
september 2010.
København, Danmark, 17. september 2010 - Genmab A/S (OMX: GEN) skal under
henvisning til Værdipapirlovens § 29 meddele, at Meditor European Master Fund
Ltd. har meddelt os, at deres ejerandel i Genmab A/S pr. 2. september 2010 er
2.556.874 aktier, hvilket udgør 5,69 % af det samlede antal aktier i Selskabet.
Aktierne er i depot hos Credit Suisse Securities (Europe) Ltd. Dette er derfor
en korrektion til fondsbørsmeddelelsen indsendt den. 13. september, 2010, hvori
det var angivet at Credit Suisse Securities (Europe) Ltd. er ejer af aktierne.
Om Genmab A/S
Genmab er et førende internationalt bioteknologisk selskab med fokus på
udvikling af fuldt humane antistoflægemidler til potentiel behandling af cancer.
Genmabs kompetente teams inden for forskning og udvikling anvender unik og
avanceret teknologi til at skabe og udvikle produkter til udækkede
behandlingsbehov. Vores primære målsætning er at forbedre livet for de
patienter, som har akut behov for nye behandlingsmuligheder. For yderligere
oplysninger om Genmabs produkter og teknologi henvises til www.genmab.com.
Denne fondsbørsmeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”,
”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er
fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige
væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller
indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som
kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt,
inkluderer bl.a., risici forbundet med produktopdagelse og -udvikling,
usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder
uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling,
manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst,
konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder,
manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede
medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og
immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer,
ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter
samt andre faktorer. For yderligere oplysninger om disse risici henvises til
afsnittet ”Risikostyring” i Genmabs årsrapport, som er tilgængelig på
www.genmab.com. Genmab påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller
revidere fremadrettede udsagn i denne fondsbørsmeddelelse og bekræfter heller
ikke sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette
kræves i medfør af lov.
Genmab(R), det Y-formede Genmab logo(R), HuMax(R), HuMax-CD20(R),
HuMax-EGFr(TM), HuMax-IL8(TM), HuMax-TAC(TM), HuMax-HepC(TM), HuMax-CD38(TM),
HuMax-CD32b(TM), HuMax-TF(TM), HuMax-Her2(TM), HuMax-VEGF(TM), HuMax-Wnt,
HuMax-cMet(TM) og UniBody(R) er alle varemærker tilhørende Genmab A/S.
Arzerra(R) er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline.
Kontakt: Helle Husted, Vice President, Investor Relations, T: +45 33 44 77 30,
M: +45 25 27 47 13, E: h.husted@genmab.com
Fondsbørsmeddelelse nr. 37/2010
###
Recommended Reading
-
Company Announcement COPENHAGEN, Denmark; February 23, 2026 – Genmab A/S (Nasdaq: GMAB). On February 17, 2026, Genmab announced the initiation of a share buy-back program to repurchase up to 342,130...
Read More -
Company Announcement COPENHAGEN, Denmark; February 20, 2026 – Genmab A/S (Nasdaq: GMAB) - In accordance with Article 19 of Regulation No. 596/2014 on Market Abuse and Implementing Regulation...
Read More