Delårsrapport 9 måneder (Q3) 2010


(urevideret)

Resultater for perioden
(Sammenligningstal for samme periode sidste år er anført i parentes /
salgsvækst er målt i lokale valutaer) 

- Salgsvæksten fortsatte i tredje kvartal, hvor vaccinesalget steg 10 %
- Nettoomsætningen for ni måneder blev 1.553 mio. DKK (1.393) med en vækst i
vaccinesalget på 11 % 
- Primært driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) for ni måneder blev 204
mio. DKK (176) og steg 16 % 
- Primært driftsresultat (EBIT) for ni måneder blev 132 mio. DKK (117) og steg
13 % 
- Resultatet for ni måneder blev 88 mio. DKK (82) og steg 7 %

I årets første ni måneder oplevede ALK en tilfredsstillende vækst i salg og
indtjening. Væksten var bredt funderet på produkter og markeder, og de
gennemførte akkvisitioner bidrog positivt til udviklingen. 

De europæiske lægemiddelmyndigheder godkendte medio oktober ALKs nye
adrenalinpen, JEXT®, til behandling af alvorlige, akutte allergiske reaktioner.
ALK forventer at lancere JEXT® på de første europæiske markeder inden for de
kommende måneder. 

Uændrede forventninger til 2010
For regnskabsåret 2010 og inklusive effekten af gennemførte akkvisitioner
forventer ALK fortsat en vækst i salget af allergivacciner på 9-12 % målt i
lokale valutaer. ALK forventer ligeledes fortsat en fremgang i de primære
driftsresultater (EBITDA og EBIT) på 10-15 %. 


Hørsholm, den 16. november 2010

ALK-Abelló A/S


Kontakt:
Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576

Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 45 74 75 27, mobil 22 61 25 25
Presse: Martin Barlebo, tlf. 45 74 79 01, mobil 20 64 11 43 


ALK afholder i dag kl. 15.30 (CET) en telefonkonference for analytikere og
investorer, hvor Jens Bager (adm. direktør) og Flemming Pedersen
(finansdirektør) gennemgår resultaterne. Deltagere i telefonkonferencen bedes
ringe ind senest kl. 15.25 (CET). Danske deltagere skal ringe på tlf. 7014
0453, mens internationale deltagere skal ringe på +44 (0) 207 108 63 03.
Telefonkonferencen kan også følges live på hjemmesiden www.alk-abello.com, hvor
den tilhørende præsentation vil være tilgængelig kort før start.

Attachments

fm-23-10-dk.pdf
GlobeNewswire

Recommended Reading