EgnsINVEST Ejd., Tyskland - periodemeddelelse 23. november 2010 EgnsINVEST Ejd., Tyskland A/S har i 3. kvartal 2010 haft fokus på selskabets renoveringsprojekter. Selskabet har som en del af renoveringsprojekterne igangsat udnyttelse af 1.120 kvm af de i alt 4.680 kvm byggeretter, som selskabet ejer. Udnyttelsen forventes afsluttet efteråret 2011. Selskabet arbejder endvidere på afdækning af renterisiko, så de historiske lave renter kan udnyttes fremadrettet, samtidig med at selskabet løbende vurderer nye ejendomsemner med henblik på at udvide selskabets ejendomsportefølje. Selskabet har etableret en ny hjemmeside www.ejdtyskland.dk, som fremadrettet vil være selskabets selvstændige hjemmeside, hvor der vil blive orienteret om nye tiltag. Resultatet før værdireguleringer og skat for 2010, der tidligere er meldt ud til markedet i forbindelse med offentliggørelsen af halvårsrapporten for 2010, forventer selskabet også nu, vil ligge i intervallet DKK 1,3 - 1,8 mio. Med venlig hilsen EgnsINVEST Ejd.,Tyskland Certified Adviser er Advizer. Kontakt vedr. ovenstående kan rettes til: Bestyrelsesformand i EgnsINVEST Ejd., Tyskland A/S: Per Wraa - 30 55 39 88 Direktør i EgnsINVEST Ejd., Tyskland A/S: Thorkild Steen Sørensen - 76 25 01 46 eller Advizer Morten Kristensen - 70 22 50 33
EgnsINVEST Ejd., Tyskland A/S
| Source: EGNSINVEST EJENDOMME TYSKLAND A/S