LifeCycle Pharma A/S tildeler aktietegningsoptioner til medarbejdere og direktion


Selskabsmeddelelse nr. 27/2010

Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S                             Hørsholm, den 15. december 2010

LifeCycle Pharma A/S tildeler aktietegningsoptioner til medarbejdere og direktion

LifeCycle Pharma A/S (OMX: LCP) har i dag meddelt, at bestyrelsen på et møde afholdt den 15. december 2010 har besluttet at udstede15.478.717 aktietegningsoptioner til LCPs medarbejdere og direktion.

Af det samlede antal aktietegningsoptioner fik William J. Polvino, President & CEO, tildelt 3.754.310 optioner, Peter G. Nielsen, Senior Vice President, Pharmaceutical Development & CMC  1.307.908 optioner, Tim C. Melkus, Senior Vice President, Development Operations, 1.616.605 optioner, Edward E. Koval, Senior Vice President, Business Development and Strategic Corporate Development, 1.276.218 optioner, Dr. John Weinberg, Senior Vice President, Commercial Development and Strategic Planning, 2.424.896, og Johnny Stilou, Chief Financial Officer, 1.617.404 optioner.

Efter ovenstående tildeling af aktietegningsoptioner udgør det udestående antal optioner 26.696.502, hvilket svarer til 5,9% af selskabets nuværende aktiekapital sammenlignet med 10% af aktiekapitalen før LCPs nyligt afsluttede aktieemission.

Ved hjælp af Black-Scholes formlen kan markedsværdien for aktieprogrammet beregnes til DKK 0,56 pr. option ved en aftalepris på DKK 1,23 svarende til slutprisen for selskabets aktie på NASDAQ OMX Copenhagen A/S den 15. december 2010 samt en rentesats på 2,24% og en volatilitet på 54%.

Volatiliteten for LCP's aktiepris er baseret på den historiske udvikling i selskabets aktiekurs siden selskabets første aktieemission i november 2006.

Yderligere information fås ved henvendelse til:

LifeCycle Pharma A/S

William J. Polvino
Administrerende direktør
Mobil: +1 917 647 9107
Email: WJP@lcpharma.com

    Johnny Stilou
    CFO
    Mobil: +45 20 55 38 52
    JST@lcpharma.com

Fremadrettede udsagn:

Denne pressemeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Selskabets

aktiviteter og aktier. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Selskabet finder rimelige. De er forbundet med en række risici og usikkerheder, herunder forhold, som endnu ikke er Selskabet bekendt, eller som Selskabet ikke på nuværende tidspunkt anser for væsentlige, og der kan ikke gives sikkerhed for, at forventede begivenheder vil indtræffe, eller at de anførte mål faktisk vil blive nået. Vigtige faktorer, der kan få de aktuelle resultater til at afvige væsentligt fra de i de fremadrettede udsagn forventede resultater, omfatter blandt andet markedsforholdene og kursen på Selskabets aktier, gennemførelsen af og det faktiske resultat af Selskabets igangværende kliniske fase III studier med LCP‐Tacro™ samt ændringer i den lovmæssige regulering af den farmaceutiske industri og især myndighedsgodkendelsen af lægemidler samt andre faktorer, som fremgår af Selskabets offentliggjorte dokumenter.


Attachments

151210 LifeCycle Pharma udsteder aktietegningsoptioner.pdf
GlobeNewswire