Berlin III A/S - Ny Administrerende Direktør


 

 
  
 
Nasdaq OMX Copenhagen A/S                                                            Fondsbørsmeddelelse
                                                                                                              nr. 69 / 2011
                                                                                                              Hellerup, 27. april 2011
                                                                                                              CVR. nr. 29 24 64 91 
   

 

 

Berlin III A/S – Ny Administrerende Direktør    

 

 

Bestyrelsen i Berlin III A/S har afsluttet processen i relation til at ansætte en ny administrerende direktør, idet der dags dato er indgået en ansættelsesaftale med Jesper Korsbæk, der tiltræder i Berlin III A/S senest den 1. november 2011.

Jesper Korsbæk er 45 år, og har en langvarig karriere bag sig i ejendomssektoren - de seneste 10 år hos Kristensen Properties A/S, hvor han via en række nøglepositioner har haft ansvaret for håndtering og udvikling af betydelige ejendomsporteføljer. De seneste 6 år har været med specifik reference til tyske ejendomme og det tyske ejendomsmarked.

Jesper Korsbæk har siden april 2010 været vicedirektør hos Kristensen Properties A/S samt været direktør i en række koncernforbundne ejendoms- og administrationsselskaber, og han besidder derfor en væsentlig ekspertise om de markeder, kulturer og lovgivningsmæssige forhold, der hersker på Berlin III A/S fokusmarked.

Bestyrelsesformand Henrik Frisch udtaler i forbindelse med ovennævnte, at bestyrelsen i Berlin III A/S er særdeles tilfredse med at kunne knytte den betydelige ekspertise, som Jesper Korsbæk besidder, til selskabet. Ansættelsen vil samtidig styrke bestræbelserne på at gennemføre de væksttiltag, der blev godkendt på selskabets seneste generalforsamling, ligesom Jesper Korsbæk vil være en vigtig brik i forbindelse med tilrettelæggelsen af den fremtidige operationelle platform.

 


 

Hellerup, april 2011

På bestyrelsens vegne

 

 

Henrik Frisch

Bestyrelsesformand

 

 

 

 

 

 

Kontaktperson:

Eventuelle henvendelser vedrørende fondsbørsmeddelelsen rettes til selskabets formand Henrik Frisch på telefon + 45 20 10 60 11  


Attachments

69 BIII FBM - ny direktr.pdf
GlobeNewswire