Delårsrapport 1. jan - 31. marts 2011 for SmallCap Danmark A/S


SmallCap Danmark A/S’s bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 31. marts 2011, hvorfra følgende kan fremhæves:

  • Resultatet for årets tre første måneder blev negativt med 4,3 mio. kr. før skat hhv. 3,0 mio. kr. efter skat. Resultatet svarer til en forrentning af primo egenkapitalen på -1,1% før skat hhv. -0,7% efter skat. KFMX indekset, selskabets benchmark, faldt i perioden med 4,6%.
  • Aktiemarkedet var i perioden præget af høj volatilitet, men viste styrke ved hurtigt at absorbere de negative følger af krisen i Mellemøsten og naturkatastrofen i Japan. Den høje volatilitet betød dog, at mange fortsat var tilbageholdne med illikvide investe­ringer, og large cap (OMXC20) outperformede således small cap (KFMX) med 6,7%-point.
  • De tre største bidragsydere til selskabets kvartalsresultat var North Media (4,2 mio. kr.), Satair (3,1 mio. kr.) og Greentech Energy Systems (2,9 mio. kr.). De tre største negative bidrag kom fra investeringerne i Topsil (-6,4 mio. kr.), IC Companys (-3,9 mio. kr.) og Harboes Bryggeri (-3,3 mio. kr.).
  • Egenkapitalen var d. 31. marts 2011 på 397,2 mio. kr. (indre værdi 81,5 kr. pr. aktie).
  • Vi forventer fortsat en positiv udvikling på aktiemarkedet i 2011. En kombination af god indtjeningsudvikling og en attraktiv prisfastsættelse er baggrunden for, at vi mener, der er en god sandsynlighed for, at danske small cap aktier kan få en særlig positiv udvikling i resten af 2011.

 

Med venlig hilsen

SmallCap Danmark A/S

 

 

 

 

Jan O. Frøshaug       Jens Erik Høst
Formand for bestyrelsen       Adm. direktør

 


Attachments

Delarsrapport SCDAS Q1.pdf
GlobeNewswire