Selskabsmeddelelse
Holdingselskabet af 1958 a/s
i likvidation
(afviklingsselskabet efter Bonusbanken a/s)
Selskabsmeddelelse nr. 37/2011
Den 8. maj 2011
Kontaktperson:
Søren Thygesen, likvidator
Tlf. 4045 2999
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Holdingselskabet af 1958 a/s i likvidation, CVR-nr. 24 43 11 18 (afviklingsselskabet efter Bonusbanken a/s)
Der indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling i Holdingselskabet af 1958 a/s i likvidation (afviklingsselskabet efter Bonusbanken a/s) tirsdag den 31. maj 2011 kl. 16:00 i Sportscenter Herning, Holingknuden 3, Herning.
Dagsordenen omfatter følgende:
1. Ophævelse af den igangværende likvidation.
2. Valg af medlemmer til bestyrelsen og udpegning af direktion.
3. Valg af revisor.
4. Forslag om nedsættelse af selskabskapitalen fra 35.500.000 kr. med 34.300.000 kr. til 1.200.000 kr. til dækning af underskud i henhold til SL § 188 stk. 1 nr. 1.
5. Forslag om kapitalforhøjelse med 60.000.000 kr. fra 1.200.000 kr. til 61.200.000 kr. ved indskud af aktiver uden fortegningsret for nuværende aktionærer, idet tegning sker på markedsvilkår.
6. Forslag om ændring af selskabets navn til fremover at være DK Company A/S.
7. Forslag om ændring af selskabets vedtægter således:
§ 1 stk. 2: udgår.
§ 2 – selskabets formål ændres til:
”Selskabets formål er fabrikation og handel indenfor tekstilbranchen, herunder import og eksport samt al i forbindelse hermed stående virksomhed, herunder erhvervelse af kapitalandele i selskaber indenfor tekstilbranchen.”
§ 3 – selskabets kapital:
”Selskabets kapital andrager 61.200.000 kr., som er fuldt indbetalt.”
§ 3 stk. 2: udgår.
§ 4 stk. 1 ændres til:
”Selskabets generalforsamlinger afholdes i Ikast-Brande Kommune.
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af november.
Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers og højst 5 ugers varsel ved bekendtgørelse på selskabets hjemmeside og i Morgenavisen Jyllandsposten og Herning Folkeblad.”
§ 4 stk. 4 ændres til:
”Selskabet skal senest 8 uger før dagen for den påtænkte afholdelse af den ordinære generalforsamling offentliggøre datoen for den påtænkte afholdelse af generalforsamlingen samt datoen for den seneste fremsættelse af krav om optagelse af et bestemt emne på dagsordenen.”
§ 4 stk. 5: ordet ”aktieselskabslovgivningens” ændres til ”selskabslovgivningens”.
§ 4 stk. 6 ændres til:
”Selskabet skal i en periode på 3 uger begyndende senest 3 uger før generalforsamlingen på selskabets hjemmeside oplyse om følgende:
- Indkaldelsen.
- Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen.
- De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen.
- Dagsordenen og de fuldstændige forslag.
- Nødvendige formularer ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved stemmeafgivelse pr. brev.”
§ 5 stk. 1 pkt. 6: udgår.
§ 7 stk. 3, 3.pkt. ændres til:
”Fuldmagt til selskabets ledelse kan ikke gives for længere tid end 12 måneder og skal gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden. Selskabet skal stille en skriftlig eller elektronisk fuldmagtsblanket til rådighed for enhver aktionær, der er berettiget til at stemme på generalforsamlingen.”
§ 8 stk. 2: ordet ”aktieselskabsloven” ændres til ”selskabsloven”.
§ 10 stk. 1 ændres til:
” Selskabet ledes af en bestyrelse på 3-7 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen.”
§ 10 stk. 2: ordene ”medmindre medlemmet er indvalgt før 2003” udgår.
§ 10 stk. 6: udgår.
§ 10 stk. 7: udgår.
§ 11 stk. 3 ændres til:
”Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden med nærmere bestemmelser om udførelsen af bestyrelsens hverv.”
§ 12 stk. 1 ændres til:
”Selskabet tegnes af 1 direktør alene eller af den samlede bestyrelse.”
§ 13 ændres til:
”Revisionen af selskabets årsrapporter m.v. foretages af en statsautoriseret revisor, der vælges af generalforsamlingen. Revisor afgår hvert år, men genvalg kan finde sted. Revisors honorar fastsættes af bestyrelsen. ”
§ 15 stk 2: udgår.
§ 16: udgår.
Selskabets årsrapport for 2010 samt likvidators beretning i henhold til SL § 156 stk. 2 er fremlagt på selskabets kontor.
Vurderingsberetning vedr. ophævelse af likvidationen, jfr. SL § 231 samt vurderingsberetning vedr. kapitalforhøjelse, jfr. SL § 160, udarbejdet af Partner Revision A/S, Ikast, er ligeledes fremlagt på selskabets kontor.
Alle fremlagte bilag ligger på selskabets hjemmeside:
www.holdingselskabet1958afviklingsselskabet-bonusbanken.dk
Aktiekapitalen er 35.500.000 kr., fordelt i aktier á 1 kr., der hver har én stemme. På selskabets hjemmeside er der stillet en fuldmagtsblanket til rådighed for aktionærer, der er berettigede til at stemme, men ikke selv kan møde. Indkaldelsen er foretaget på selskabets hjemmeside og i Morgenavisen Jyllandsposten og Herning Folkeblad, jf. vedtægternes § 4, stk. 1, 3. pkt.
Adgangs- og stemmeret til generalforsamlingen forudsætter, at aktionæren tilmelder sig generalforsamlingen senest lørdag den 28. maj 2011 kl. 16. Tilmelding skal ske pr. e-mail til selskabets likvidator på emb@kaalund.dk
Holdingselskabet af 1958 a/s i likvidation
Søren Thygesen
likvidator