Selskabsmeddelelse nr. 39


Selskabsmeddelelse 

Holdingselskabet af 1958 a/s

i likvidation

(afviklingsselskabet efter Bonusbanken a/s)

Selskabsmeddelelse nr. 39/2011

Den 10. maj 2011

Kontaktperson:

Søren Thygesen, likvidator

Tlf. 4045 2999

thygesen@kaalund.dk

 

Den uafhængige revisors erklæring

Til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

I anledning af generalforsamlingens beslutning om at anmode Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at ophæve likvidationen af Holdingselskabet af 1958 A/S i likvidation, CVR.nr. 24 43 11 18, samt beslutningen om at genoptage selskabets virksomhed har vi kontrolleret, at egenkapitalen mindst svarer til selskabskapitalen efter nedenstående er gennemført.

Erklæringen er afgivet under forudsætning af, at følgende punkter på dagsordenen til den ekstraordinære generalforsamling den 31. maj 2011 bliver vedtaget:

- Forslag om nedsættelse af selskabskapitalen fra 35.500.000 kr. med 34.300.000 kr. til 1.200.000 kr. til dækning af underskud.

 - Forslag om kapitalforhøjelse med 60.000.000 kr. fra 1.200.000 kr. til 61.200.000 kr. ved apportindskud af aktiviteten i DK Company A/S, jf. vurderingsberetning.

Selskabets ledelse har ansvaret for de bogholderimæssige og regnskabsmæssige oplysninger samt sikkerhed for, at kapitalnedsættelse og kapitalforhøjelse, der ligger til grund for denne erklæring, gennemføres som skitseret i dagsorden til den ekstraordinære generalforsamling. Vort ansvar er på baggrund af vort arbejde at udtrykke en konklusion om, hvorvidt egenkapitalen mindst svarer til selskabskapitalen.

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i overensstemmelse med de danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at opgørelsen over egenkapitalen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i opgørelsen anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af opgørelsen.

Vi har endvidere gennemgået selskabets bogholderi for perioden 1. januar – 9. maj 2011 for at sikre, at der pr. 9. maj 2011 ikke i selskabets bogholderi er registreret tilgodehavender hos selskabets aktionærer, der strider mod selskabslovens kapital 13.

Vi har påset, at der foreligger aftale om kapitalforhøjelse på 60.000.000 kr. ved apportindskud af aktiviteten i DK Company A/S, jf. særskilt vurderingsberetning.

Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at opgørelsen af selskabets egenkapital i al væsentlighed er udarbejdet i overensstemmelse med de af selskabet hidtil anvendte indregnings- og målekriterier efter International Financial Reporting Standards, samt at egenkapitalen under forudsætning af opfyldelse af de ovennævnte betingelser mindst svarer til selskabskapitalen pr. 9. maj 2011. Vi kan ligeledes erklære, at der pr. denne dato ikke i selskabets bogholderi er registreret tilgodehavender hos selskabets aktionærer, der strider mod selskabslovens kapitel 13.

Herning, den 9. maj 2011

Partner Revision

statsautoriseret revisionsaktieselskab

Peter Vinderslev                               Mads Hornbæk

statsautoriseret revisor                     statsautoriseret revisor

 

 

Den uafhængige revisors erklæring vedrørende likvidators beretning

Til aktionærerne i Holdingselskabet af 1958 A/S i likvidation, CVR-nr. 24 43 11 18

Vi har i henhold til selskabslovens § 156, stk. 2, nr. 3 jf § 185 gennemgået likvidators beretning om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets finansielle stilling indtruffet i tiden 1. januar 2011 til 9. maj 2011. Likvidators beretning, der vedhæftes denne erklæring, er afgivet i anledning af forslag til kapitalnedsættelse af aktiekapitalen med nominelt 34.300.000 kr., der skal behandles på den ekstraordinære generalforsamling den 31. maj 2011.

Likvidator har ansvaret for, at udarbejde en beretning, der oplyser om alle begivenheder af væsentlig betydning for selskabets finansielle stilling, som er indtruffet efter aflæggelsen af årsrapporten.

Det er vores ansvar på grundlag af det udførte arbejde, at udtrykke en konklusion om beretningen.

Det udførte arbejde

Vi har udført vores arbejde i overensstemmelse med den danske standard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at bestyrelsens beretning ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Den opnåede sikkerhed er begrænset, idet vores arbejde i forhold til en opgave med høj grad af sikkerhed, har været begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til virksomhedens ledelse samt analytiske handlinger. Vi har gennemgået oplysninger af finansiel karakter i likvidators beretning og vurderet disse i forhold til udviklingen i selskabets likvide beholdninger for perioden 1. januar – 9. maj 2011 samt drøftet beretningens oplysninger med selskabets ledelse.

Det er vores opfattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion.

Konklusion

Ved det udførte arbejde er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at den i likvidators beretning indeholdte redegørelse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets finansielle stilling indtruffet i tiden 1. januar – 9. maj 2011 ikke er i overensstemmelse med kravene i selskabslovens § 156, stk. 2, nr. 2 jfr § 185.

Herning, den 9. maj 2011

Partner Revision

statsautoriseret revisionsaktieselskab

Peter Vinderslev                               Mads Hornbæk

statsautoriseret revisor                     statsautoriseret revisor

 

 

E r k l æ r i n g

I henhold til SL § 156 stk. 2 oplyser undertegnede likvidator i Holdingselskabet af 1958 A/S i likvidation, at selskabet efter aflæggelse af årsrapporten for 2010 har indgået et omfattende forlig med alle købere af ScandiNotes-obligationer og til dette forlig har anvendt 6,7 mio. kr. af selskabets kapital. Der er ikke herudover indtruffet begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling.

Herning, den 9. maj 2011.

Som likvidator:

Søren Thygesen

 

 


Attachments

Selskabsm.pdf
GlobeNewswire