KlimaInvest A/S udsender meddelelse som følge af en markant udvikling i det europæiske CO2 kvotehandelssystem, hvor prisen på europæiske CO2 kvoter har oplevet et ekstraordinært fald i løbet af de seneste handelsdage. Fastholdes den nuværende prisfastsættelse af CO2 kvoter vil dette have en markant negativ effekt på investeringsselskabets afkast, da selskabets egenkapital er kraftigt eksponeret overfor prisudviklingen på CO2 kvoter. Selskabets investeringsstrategi indeholder per definition en høj politisk risiko og selskabets investeringsafkast er i høj grad afhængigt af udviklingen i CO2 prisen. De faldende priser sker på baggrund af tiltagende usikkerhed omkring det europæiske CO2 kvotehandelssystem. Selskabets indre værdi per aktie udgør ved det nuværende markedsniveau DKK 45,72 kroner per aktie. Selskabet vurderer løbende selskabets eksponering overfor de faldende CO2 priser. Der udsendes opdateret indre værdi meddelelse primo juli måned. Med venlig hilsen KlimaInvest A/S [HUG#1525620]