OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S
29. juli 2011
Som oplyst i Selskabsmeddelelse nr. 2/2011 har ledelserne af Uni Tankers A/S og Rederiet ERRIA A/S undersøgt konkrete fordele og muligheder ved at sammenlægge de to rederiers tankskibsaktiviteter.
ERRIA A/S og United Shipping & Trading Company A/S (100 % ejer af Uni Tankers A/S) har nu opnået principiel enighed om at sammenlægge rederiernes tankskibsaktiviteter i et fællesejet rederi med USTC som majoritetsaktionær. Det fortsættende selskab vil have en flåde på 16 kemikalie- og produkttankskibe i størrelsen 4.000 til 30.000 tons dødvægt.
ERRIA’s øvrige aktiviteter indenfor teknisk management og consulting vil blive udviklet yderligere i det fortsættende børsnoterede ERRIA A/S.
De endelige planer forventes forelagt på en generalforsamling i ERRIA A/S medio september.
ERRIA A/S ser store synergier ved at sammenlægge to attraktive mindre rederier og dermed skabe et danskejet tankskibsrederi med kritisk masse.
Med venlig hilsen
Erria A/S
Henrik N. Andersen Kaare Vagner
Adm. direktør Bestyrelsesformand
For yderligere information:
Adm. direktør Henrik N. Andersen
Tlf.: +45 33 36 44 00
Mobil: +45 23 32 76 91