Delårsrapport pr. 30. juni 2011


København, 2011-08-26 14:52 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Investeringsselskabet Luxor A/S’ bestyrelse har i dag godkendt delårsrapporten pr. 30. juni 2011.

 

  • Koncernens resultat før skat for de første tre kvartaler er kr. 63,3 mio. (kr. 52,4 mio.). Efter skat er koncernens resultat kr. 52,2 mio. (kr. 40,2 mio.).
  • Resultatet for delåret er præget af netto positive dagsværdireguleringer og realiserede tab på værdipapirer med kr. 27,3 mio. (kr. 109,7 mio.) samt netto positive dagsværdireguleringer og valutakursreguleringer på gæld til kreditinstitutter, prioritetsgæld og renteswaps med kr. 7,7 mio. (kr. 74,8 mio.).
  • Basisindtjeningen for delåret er reduceret fra kr. 21,0 mio. til kr. 13,0 mio. Reduktionen skyldes primært lavere nettorenter på pantebreve og obligationer samt afholdte omkostninger til vedligeholdelse af investeringsejendomme.
  • Basisindtjeningen i regnskabsårets 3. kvartal udgør kr. 2,1 mio. (kr. 5,1 mio.).
  • Indre værdi pr. cirkulerende aktie andrager kr. 430,76 (kr. 365,58).
  • Som følge af et negativt værdipapirmarked m.v. efter kvartalets afslutning justeres det forventede årsresultat før skat fra niveauet kr. 65 - 75 mio. til niveauet kr. 30 - 40 mio. I det forventede årsresultat indgår basisindtjeningen med kr. 20 - 22 mio. mod tidligere kr. 20 - 25 mio.

 

         Svend Rolf Larsen, direktør


Attachments