En række data vedrørende ofatumumab og daratumumab præsenteres på ASH


- Femten abstracts godkendt
- Yderligere data fra fase II studie med ofatumumab, herunder patienter med DLBCL
- Nye data fra fase II studie med ofatumumab til behandling af Waldenströms makroglobulinæmi
- Præliminære data fra fase I/II studie med daratumumab 

København, Danmark; 8. november 2011 – Genmab A/S (OMX: GEN) har i dag meddelt, at femten abstracts, hvoraf de 10 omhandler ofatumumab og tre daratumumab, er blevet godkendt til præsentation på det 53. årsmøde og udstilling i American Society of Hematology (ASH) den 10.-13. december 2011 i San Diego, Californien.  Disse abstracts er tilgængelige på ASH's hjemmeside www.hematology.org.

Abstracts der vil blive præsenteret
Ofatumumab
Et fase II studie med ofatumumab i kombination med ICE eller DHAP kemoterapi til behandling af recidiverende eller refraktært aggressivt B-cellelymfom forud for autolog stamcelletransplantation (ASCT) – Abstract # 957 Mundtlig præsentation, 13. december kl. 7.30 Pacific Time.

Resultater af et fase II studie med bendamustin og ofatumumab til behandling af ubehandlet indolent B-celle non-Hodgkins lymfom - Abstract # 778 Mundtlig præsentation, 12. december kl. 16.30 Pacific Time.

Sammenhænge mellem ofatumumab-eksponering og behandlingsudfald for patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), som fik frontlinebehandling med ofatumumab, fludarabin og cyclofosfamid kemoimmunterapi - Abstract # 1793 Poster-præsentation, 10. december kl. 17.30 Pacific Time.

Et fase II studie med ofatumumab til behandling af patienter med Waldenströms Makroglobulinæmi - Abstract # 3701 Poster-præsentation, 12. december kl. 18.00 Pacific Time.

Kombinationsbehandling med ofatumumab og lenalidomid for patienter med recidiverende kronisk lymfatisk leukæmi: resultater fra et fase II studie - Abstract # 1788 Poster-præsentation, 10. december kl. 17.30 Pacific Time.

Pro-apoptotisk effekt af anti-CD37 scFv-Fc fusionsprotein i kombination med anti-CD20-antistoffet ofatumumab på tumorceller fra B-celle maligne cancerformer - Abstract # 1662 Poster-præsentation, 10. december kl. 17.30 Pacific Time.

Fase II studie med ofatumumab til ældre patienter og patienter, som ikke ønsker at blive behandlet med fludarabin-baserede regimer med tidligere ubehandlet CLL eller SLL - Abstract # 3912 Poster-præsentation, 12. december kl. 18.00 Pacific Time.

Resistens over for CDC i CLL-celler fra patienter behandlet med ofatumumab - Abstract # 2836 Poster-præsentation, 11. december kl. 18.00 Pacific Time.

Ofatumumab-baseret CIT for patienter med tidligere ubehandlet CLL - Abstract # 3898 Poster-præsentation, 12. december kl. 18.00 Pacific Time.

Daratumumab
Et fase I/II dosiseskaleringsstudie med daratumumab, et CD38 monoklonalt antistof til behandling af patienter med myelomatose - foreløbige sikkerhedsdata - Abstract # 1873 Poster-præsentation, 10. december kl. 17.30  Pacific Time.

Synergistisk virkning af det humane inhibitoriske KIR antistof IPH2102 og det humane CD38 antistof daratumumab til fremme af lysen af primære myelomatoseceller i knoglemarvens mononukleare celler fra patienter med myelomatose - Abstract # 1865 Poster-præsentation, 10. december kl. 17.30 Pacific Time.

Præ-klinisk
Rekonstruktion af den humane hæmatopoietiske niche: Muligheder for at studere normal og malign hæmatopoiese. Abstract # 3412.

Efterligning af induceret "self" fænotype ved at coate lymfomer med Nkp30-liganden B7-H6 fremmer natural killer celle anti-tumor cytotoksitet. Abstract # 103 Mundtlig præsentation, 11. december kl. 16.30 Pacific Time.

Endvidere er et abstract for ofatumumab samt et abstract for daratumumab blevet godkendt til offentliggørelse i ASH udgaven af Blood, som udkommer senere i denne måned.

Om ofatumumab
Ofatumumab er et humant monoklonalt antistof, som retter sig mod en epitop i CD20-molekylet, som omfatter en del af den lille og en del af den store ekstracellulære løkke (Teeling et al 2006).  Ofatumumab udvikles i henhold til en aftale om fælles udvikling og kommercialisering mellem Genmab og GlaxoSmithKline.

Om daratumumab
Daratumumab er et humant CD38 monoklonalt antistof med bredspektret celledræbende aktivitet. Daratumumab er i klinisk udvikling til behandling af myelomatose.  CD38-molekylet er overudtrykt på overfladen af myelomatoseceller. CD38 er også udtrykt på en række andre hæmatologiske tumorer, herunder diffust storcellet B-cellelymfom, kronisk lymfatisk leukæmi, akut lymfoblastisk leukæmi, akut myeloid leukæmi, follikulært lymfom og mantlecellelymfom.

Om Genmab A/S
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk selskab, som specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane antistoflægemidler til behandling af cancer.  Selskabet er stiftet i 1999 og fik sit første markedsførte antistof, Arzerra® (ofatumumab), godkendt til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi, som er refraktær over for fludarabin og alemtuzumab, efter mindre end otte års udvikling. Genmabs validerede, næste-generations antistofteknologier forventes at levere en stadig strøm af fremtidige produktkandidater.  Samarbejdsaftaler omkring innovative produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs strategi, og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske selskaber.  For yderligere oplysninger henvises til www.genmab.com.

Kontakt:
Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations & Communication
T: +45 33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: r.gravesen@genmab.com

Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”, ”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med præklinisk og klinisk udvikling af produkter, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere oplysninger om disse risici henvises til afsnit vedrørende risiko i Genmabs seneste finansielle rapporter, som er tilgængelige på www.genmab.com.  Genmab påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn i denne pressemeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.

Genmab®, det Y-formede Genmab logo®, HuMax®, HuMax-CD20®, HuMax®-EGFr, HuMax®-IL8, HuMax®-TAC, HuMax®-CD38, HuMax®-TF, HuMax®-Her2, HuMax®-cMet, HuMax®-CD74, DuoBody™ og UniBody® er alle varemærker tilhørende Genmab A/S. Arzerra® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline.

Investornyheder nr. 07
CVR no. 2102 3884

Genmab A/S
Bredgade 34
1260 København K
Danmark


Attachments