Nordea Bank Finland Plc udsteder renteindekserede obligationer - Kurvestejler 2016


København, 2011-11-25 09:42 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

Nordea Bank Finland Plc udsteder renteindekserede obligationer, Kurvestejler 2016, i danske kroner med fondskoden DK0030287396 (”Obligationerne”).  

Obligationerne udstedes den 9. december 2011 og udløber den 21. november 2016. Tilbagebetalingskursen på Obligationerne afhænger af udviklingen den 2-årige og 10-årige svenske swap rente i forhold til en nedre grænse og en øvre grænse, samt en gearingsfaktor ("Gearingsfaktor"). Obligationerne betaler en fast årlig rente på 0,10 pct. p.a.

Af de særlige betingelser for obligationerne af 25. november 2011 (de ”Særlige Betingelser”) fremgår det, hvorledes Nordea Bank Danmark A/S (”Nordea”) beregner indfrielseskursen.

Tegningsperioden for Obligationerne løber fra kl. 9.00 den 28. november 2011 til kl. 16.00 den 2. december 2011. Størrelsen af den initiale udstedelse af obligationerne vil blive fastsat ved tegningsperiodens udløb, og vil blive meddelt via NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

Obligationerne udstedes til kurs 103,50. Gearingsfaktoren er indikativ fastsat til 70 og bliver endeligt fastsat af Nordea den 6. december 2011 (”Prisfastsættelsesdagen”) og herefter meddelt via NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

Der er ikke fastsat et endeligt maksimum for udstedelsen, men Nordea forbeholder sig ret til at aflyse udstedelsen, hvis tegningen bliver mindre end nominelt DKK 50.000.000. Såfremt tegningsordrerne samlet overstiger DKK 50.000.000, forbeholder Nordea sig ret til at foretage reduktion og tildele obligationer efter Nordea’s frie skøn ud fra et ønske om at opnå en hensigtsmæssig spredning af obligationerne, således at det samlede udstedte beløb udgør minimum DKK 50.000.000.

Nordea forbeholder sig endvidere ret til med øjeblikkelig virkning at lukke for tegningen, såfremt de samlede tegningsordrer når DKK 50.000.000. Udstedelsen vil ligeledes blive aflyst, hvis der ikke på Prisfastsættelsesdagen kan fastsættes en Gearingsfaktor på eller større end 55.

De nye obligationer udstedes og registreres i VP Securities A/S den 9. december 2011 og vil blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med første noteringsdag samme dag.

Der henvises i øvrigt til de offentliggjorte Særlige Betingelser.

Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Holger Lunden, Nordea Markets, telefon 33 33 25 55.


Attachments