0 % KommuneKredit Nordiske Aktier II 2014 – Ændring af startkursen for en aktie i den Underliggende Aktiekurv


KommuneKredit udstedte d. 12. oktober 2010 obligationer relateret til en Underliggende Aktiekurv sammensat af 24 aktier udstedt af nordiske aktieselskaber. Obligationerne er benævnt ”0 % KommuneKredit Nordiske Aktier II 2014” (DK0030257217).

Novozymes A/S

Aktien udstedt af selskabet Novozymes A/S indgår i den Underliggende Aktiekurv, og pr. 28. november 2011 foretog selskabet et aktiesplit i forholdet 5 til 1, således at 1 aktie blev til 5 aktier. 

Garanti Invest A/S har som Beregningsagent i overensstemmelse med afsnittet ”Justering af den Underliggende Aktiekurv” i Informationsmaterialet justeret den Underliggende Aktiekurv ved at ændre startkursen (Aktiekursstart) fra 708,8333 til 141,7667 (afrundet).

Derudover oplyses det, at den i Informationsmaterialet angivne fondskode ændres fra DK0010272129 til DK0060336014. 

Der henvises i øvrigt til Informationsmaterialet dateret d. 30. juli 2010. 

For eventuelle spørgsmål, kontakt venligst vicedirektør Thomas Valentiner på tlf. 38 41 42 52. 

 

Med venlig hilsen

Garanti Invest A/S

Arrangør


Attachments