6. marts 2012
Meddelelse nr. 02/2012
Hovedelementerne for 2011
2011
- Resultat efter skat på 1.023 mio. kr. i 2011 mod 1.168 mio. kr. i 2010.
- Resultatet på 1.023 mio. kr. er bedre end forudsat, idet den seneste modelmæssige resultatprognose for 2011 lå på 900-1.000 mio. kr. (delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2011).
- Resultat pr. aktie: 74,4 kr. i 2011 mod 77,2 kr. i 2010.
- Combined ratio blev forbedret fra 93,3 i 2010 til 90,3 i 2011. 1,5 pct.point af forbedringen skyldes lavere vejrligsrelaterede udgifter.
- Combined ratio eksklusive afløbsgevinster blev forbedret fra 95,7 til 92,0 i 2011.
- Præmieindtægten steg med 1,4 % i skadeforsikring og faldt med 2,7 % i livsforsikring.
- Investeringsafkastet faldt fra 879 mio. kr. i 2010 til 622 mio. kr. i 2011.
- Resultat af livsforsikring på 187 mio. kr. efter overførsel af 114 mio. kr. til skyggekonto (2010: 384 mio. kr. efter indtægtsførsel af skyggekonto på 144 mio. kr.).
- Det realiserede tilbagekøb af Topdanmark-aktier lå på 1.159 mio. kr. Tilbagekøbsprogrammet udgjorde 1.200 mio. kr., hvorfor der er overført 41 mio. kr. til tilbagekøbsprogrammet for 2012.
4. kvartal 2011
- Resultat efter skat på 350 mio. kr. mod 488 mio. kr. i 4. kvartal 2010.
- Combined ratio steg fra 89,2 i 4. kvartal 2010 til 89,6 i 4. kvartal 2011.
- Combined ratio eksklusive afløbsgevinster blev forbedret fra 93,2 i 4. kvartal 2010 til 91,5 i 4. kvartal 2011.
- Præmieindtægten steg med 2,3 % i skadeforsikring og med 16,4 % i livsforsikring.
Modelmæssig resultatprognose for 2012
- Combined ratio for 2012 forudsættes uændret 91-92 eksklusive afløbsresultat.
- Præmievæksten i skadeforsikring forudsættes uændret at ligge på 1-2 %.
- Den modelmæssige resultatprognose er på 1.150-1.250 mio. kr. efter skat eksklusive afløbsresultat svarende til et resultat pr. aktie på 90 kr.
- Tilbagekøbsprogrammet ligger på 1.300 mio. kr. svarende til en udlodningsprocent på 10,6 %.
Kapitalforhold
- Prognosen for den nødvendige solvenskapital ved overgangen til Solvens II er hævet fra 4,5 mia. kr. til 4,7 mia. kr. primært som følge af den lavere rente.
I en webcast præsenterer adm. direktør Christian Sagild finansielle highlights og kommenterer forventningerne til fremtiden.
Med udgangspunkt i årsrapporten og webcast afholdes telefonkonference i dag kl. 15:30 (CET), hvor der er mulighed for at stille spørgsmål til adm. direktør Christian Sagild og koncerndirektør Lars Thykier. Telefonkonferencen foregår på engelsk.
Deltag i telefonkonferencen ved at ringe til
UK dial-in-nummer: +44 (0)20 7162 0125
US dial-in-nummer: +1 866 803 8344
10-15 minutter før konferencens start. Bed om at blive tilsluttet Topdanmarks telefonkonference og oplys reference 912852 eller lyt til direkte transmission af telefonkonferencen.
Eventuelle henvendelser:
Christian Sagild, adm. direktør
Direkte telefon: 44 74 44 50
Lars Thykier, koncerndirektør
Direkte telefon: 44 74 37 14
Steffen Heegaard, Kommunikations- og IR-direktør
Direkte telefon: 44 74 40 17, mobil: 40 25 35 24