Scandinavian Private Equity A/S: Delårsrapport for perioden 1. februar 2012 - 30. april 2012


Selskabsmeddelelse nr. 9 2012/13
København, den 18. juni 2012



Delårsrapport for perioden 1. februar 2012 - 30. april 2012
Resultat for 1. kvartal 2012/13 udgør DKK 14,9 mio. Indre værdi pr. aktie
overstiger nu DKK 20.000. Egenkapitalen udgør DKK 915 mio. svarende til en indre
værdi pr. aktie på DKK 20.048.

Bestyrelsen i Scandinavian Private Equity A/S (SPEAS) har i dag behandlet og
godkendt Selskabets delårsrapport for perioden 1. februar 2012 - 30. april
2012. Delårsrapporten har følgende hovedpunkter:


  * Periodens nettoresultat blev DKK 14,9 mio. Investeringer i private equity
    fonde har givet et afkast på i alt DKK 17,1 mio.

  * Kapitalandele i private equity fonde udgør DKK 754 mio., og SPEAS'
    udestående investeringstilsagn udgør DKK 391 mio., som fondene kan investere
    i nye virksomheder over de kommende år. Selskabet har i 1. kvartal afgivet
    nye investeringstilsagn til IK VII på EUR 10 mio. henholdsvis til Norvestor
    VI på NOK 80 mio.

  * SPEAS har DKK 160 mio. indlån i danske pengeinstitutter og har derudover
    tilfredsstillende kreditfaciliteter til dækning af de udestående
    investeringstilsagn.

  * I 1. kvartal 2012/13 har SPEAS netto indbetalt DKK 31 mio. til private
    equity fondene i henhold til de afgivne investeringstilsagn.

  * SPEAS har frem til 30. april 2012 modtaget exitprovenu fra private equity
    fondene vedrørende i alt syv investeringer. Det samlede exitprovenu andrager
    DKK 194 mio. svarende til 2,2x investeret beløb og et bruttoafkast pr. 30.
    april 2012 på 25,2% p.a. (IRR).

  * Egenkapitalen udgør pr. 30. april 2012 DKK 915 mio. svarende til en indre
    værdi pr. aktie på DKK 20.048 mod en børskurs pr. 15. Juni 2012 på DKK
    13.550.

  * I regnskabsårets 1. kvartal har SPEAS købt yderligere 336 stk. egne aktier
    for i alt DKK 4,7 mio., idet aktiekursen vurderes attraktiv sammenlignet med
    Selskabets øvrige investeringsalternativer.

  * SPEAS fastholder uændret forventningerne om et resultat for regnskabsåret
    2012/13, der slutter den 31. januar 2013, i niveauet DKK 55 mio. til DKK 65
    mio. Årets resultat vil være afhængigt af udviklingen på de finansielle
    markeder.


Yderligere oplysninger:
Ole Mikkelsen, adm. direktør, telefon (+45) 70 25 10 55, mobiltelefon (+45)
30 66 96 30

Med venlig hilsen
Scandinavian Private Equity A/S


 Jens Erik Christensen       Ole Mikkelsen
 Bestyrelsesformand          Adm. direktør

                             

[HUG#1620200]

Attachments