ERRIA A/S vinder retssag mod kinesisk værft


OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S

11. oktober 2012

Side 1 af 1

Selskabsmeddelelse nr. 11/2012

 

ERRIA A/S vinder retssag mod kinesisk værft.

Voldgiftsretten i London, England har afsagt sin kendelse, som giver ERRIA A/S fuldt medhold i at ERRIA A/S var berettiget til at annullere de sidste to nybygningskontrakter. Kendelsen medfører, at garantistillerne skal frigive forudbetalinger på de to nybygninger, hvorved at ERRIA’s bankgæld reduceres tilsvarende.

Kendelsen medfører, at Rushan skal tilbagebetale alle forudbetalte rater på 25,4 millioner EUR (ca. 185 millioner DKK) med tillæg af renter på 5 millioner EUR (ca. 37 millioner DKK) samt godtgøre rimelige sagsomkostninger. Forudbetalingerne er sikret via betalingsgarantier fra en anerkendt kinesisk bank. Fordringerne er tilstillet Danske Bank som sikkerhed.  

Erria har gjort krav om udbetaling gældende overfor garantistiller, men endnu ikke indregnet de eventuelle konsekvenser af voldgiftens kendelse. De eventuelle regnskabsmæssige konsekvenser vil positivt påvirke de ophørende aktiviteter i ERRIA’s koncern- og moderselskabsregnskab betydeligt.

Rekonstruktion/refinansiering af ERRIA A/S gennemføres i 2012.

Som led i aftalen om afvikling af tankskibsaktiviteterne har hovedbankforbindelsen akkorderet gælden vedr. endnu et skib (Erria Julie). Gælden i de resterende 6 skibe forventes akkorderet i indeværende år. Hovedbankforbindelsen bekræfter fortsat at ville arbejde positivt for en finansiel rekonstruktion / refinansiering af ERRIA A/S, som ligeledes forventes gennemført i indeværende år.

ERRIA A/S’ forventninger til et positivt resultat for 2012 er med ovenstående blevet styrket.

 

Henrik N. Andersen                                    

Adm. direktør                                            

For yderligere information:

Adm. direktør Henrik N. Andersen

Tlf.: +45 33 36 44 00

Mobil: +45 23 32 76 91

GlobeNewswire