Data vedrørende daratumumab og ofatumumab præsenteres på ASH


Pressemeddelelse

- Syv Genmab abstracts godkendt til præsentation på ASH
-
Yderligere foreløbige sikkerheds- og effektdata fra fase I/II studie med daratumumab

København, Danmark; 5. november 2012 – Genmab A/S (OMX: GEN) har i dag meddelt, at seks abstracts vedrørende daratumumab og ét vedrørende ofatumumab er blevet godkendt til præsentation på det 54. årsmøde og udstilling i American Society of Hematology (ASH) den 8.-11. december 2012 i Atlanta, Georgia. Disse abstracts er tilgængelige på ASH's hjemmeside www.hematology.org.

Abstracts der vil blive præsenteret
Daratumumab
Daratumumab, et CD38 monoklonalt antistof til behandling af patienter med myelomatose – data fra et fase I/II dosiseskaleringsstudie – Abstract # 46584, Mundtlig præsentation, 9. december kl. 12 EST.

Daratumumab, et nyt terapeutisk humant CD38 monoklonalt antistof, inducerer ødelæggelse af refraktære patient-deriverede myelomatoseceller, som dyrkes i en ny, humaniseret musemodel for myelomatose – Abstract # 52598, Mundtlig præsentation, 11. december kl. 8.15 EST.

Daratumumab, et nyt humant CD38 monoklonalt antistof til behandling af myelomatose, forebygger intramedullær spredning af patient-deriverede myelomatoseceller, som dyrkes i en humaniseret musemodel – Abstract # 51883, Poster-præsentation, 8. december kl. 17.30 EST.

Daratumumab, et humant CD38 antistof, inducerer apoptose af myelomatosetumorceller via Fc receptor-medieret tværbinding – Abstract # 53250, Poster-præsentation, 9. december kl. 18.00 EST.

Daratumumab, et nyt humant anti-CD38 monoklonalt antistof til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi og B-celle non-Hodgkins lymfom – Abstract # 52904, Poster-præsentation, 10. december kl. 18.00 EST.

Fagocytose er en virkningsmekanisme for daratumumab – Abstract # 51257, Poster-præsentation, 10. december kl. 18.00 EST.

Ofatumumab
Ofatumumab (OFA) i kombination med CHOP mod tidligere ubehandlet follikulært lymfom: Opfølgningsresultater – Abstract # 54124, Poster-præsentation, 8. december kl. 17.30 EST.

Herudover vil et enkelt abstract om daratumumab blive publiceret online i ASH-udgaven af Blood http://bloodjournal.hematologylibrary.org/.

Om daratumumab 
Daratumumab er et humant CD38 monoklonalt antistof med bredspektret celledræbende aktivitet. Daratumumab er i klinisk udvikling til behandling af myelomatose. Daratumumab er rettet mod CD38-molekylet, som er overudtrykt på overfladen af myelomatoseceller. Daratumumab kan også have potentiale i andre cancerformer, hvor CD38 er udtrykt, herunder diffust storcellet B-cellelymfom, kronisk lymfatisk leukæmi, akut lymfoblastisk leukæmi, plasmacelleleukæmi, akut myeloid leukæmi, follikulært lymfom og mantle-celle lymfom. I august 2012 gav Genmab Janssen Biotech, Inc. en global eksklusiv licens til at udvikle og kommercialisere daratumumab.

Om ofatumumab 
Ofatumumab er et humant monoklonalt antistof, som retter sig mod en epitop i CD20-molekylet, som omfatter dele af de små og store ekstracellulære løkker (Teeling et al 2006). Ofatumumab udvikles i henhold til en aftale om fælles udvikling og kommercialisering mellem Genmab og GlaxoSmithKline.

Om Genmab A/S
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk selskab, som specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane antistoflægemidler til behandling af cancer. Selskabet er stiftet i 1999 og fik sit første markedsførte antistof, ofatumumab (Arzerra®), godkendt til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi hos patienter, som er refraktære over for fludarabin og alemtuzumab, efter mindre end otte års udvikling. Genmabs validerede og næste-generations antistofteknologier forventes at levere en stadig strøm af fremtidige produktkandidater. Samarbejdsaftaler omkring innovative produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs strategi, og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske selskaber.  For yderligere oplysninger henvises til www.genmab.com.

Kontakt:
Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations & Communication
T: +45 33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: r.gravesen@genmab.com

Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”, ”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med præklinisk og klinisk udvikling af produkter, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere oplysninger om disse risici henvises til afsnit vedrørende risiko i Genmabs seneste finansielle rapporter, som er tilgængelige på www.genmab.com.  Genmab påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn i denne pressemeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.

Genmab®, det Y-formede Genmab logo®, HuMax®, HuMax-CD20®, DuoBody™ og UniBody® er alle varemærker tilhørende Genmab A/S. Arzerra® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline.

Pressemeddelelse nr. 05
CVR no. 2102 3884

Genmab A/S
Bredgade 34E
1260 København K
Danmark


Attachments

i05 2012 ash abstracts_061112_dk.pdf