Team Ugglarp bliver et helejet Danish Crown-selskab

Pr. 1. januar overtager Danish Crown alle aktier i Team Ugglarp


Randers, 17. december 2012, 2012-12-17 13:32 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

Danish Crowns slagteriaktiviteter i Sverige omfatter udover moderselskabet KLS Ugglarps AB et datterselskab ved navn Team Ugglarp, som driver Sveriges næststørste kreaturslagteri i Hörby i Skåne.

Ejerskabet til dette selskab har indtil nu været delt mellem DC-koncernen med 51% og den tidligere ejer Tommy Olsson – som også er selskabets direktør - med 49%.

Med virkning fra januar 2013 overtager Danish Crown alle aktier i selskabet, hvilket er i overensstemmelse med de aftaler, der blev indgået ved majoritetsovertagelsen i 2008.

DC-koncernen er Sveriges næststørste svine- og kreaturslagterivirksomhed, og driver desuden fabrikker til detailpakning af kød og kødforædling i Sverige.

Yderligere oplysninger:
Direktør Svend Erik Sørensen, tlf. 8919 1404

GlobeNewswire