Årsregnskabsmeddelelse 2011/12
Bestyrelsen for Roblon A/S har på sit møde d.d. godkendt årsrapporten for
2011/12 (01.11.2011 - 31.10.2012).
Resumé:
* Omsætning og resultat blev for regnskabsåret 2011/12 betydeligt bedre end
forventet ved årets start.
* Omsætningen blev på 253,8 mio. kr., hvilket er en stigning på 30 mio. kr. og
13,4 % i forhold til sidste års omsætning på 223,8 mio.kr.
* Resultatet før skat blev på 41,1 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på
11,4 % i forhold til sidste års resultat før skat på 36,9 mio. kr.
* Resultatet efter skat steg med 3,2 mio. kr. til 30,8 mio. kr. mod 27,6 mio.
kr. sidste år.
* Driftsresultatet steg med 8,0 % og blev på 39,3 mio. kr. mod 36,4 mio. kr.
sidste år.
* Der er i året fastholdt betydelige investeringer i udvikling af
virksomhedens strategiske platforme, resulterende i positiv udvikling i
omsætningen for alle 4 produktgrupper, med en speciel tilfredsstillende
omsætningsudvikling for produktgruppen TWM, som steg godt 50 %.
* Set i lyset af den europæiske gældskrise og turbulente globale
markedsforhold, anser bestyrelsen for Roblon A/S årets resultat som særdeles
tilfredsstillende.
* Forslag om udbyttebetaling på 50%, svarende til 17,9 mio. kr.
* For at fastholde og udbygge stærkere kundefokusering er matrixorganisationen
styrket ved at forretningsudvikling, som tidligere bestod af to business
units, nu består af én forretningsudviklingsfunktion indeholdende 4
produktgrupper.
Matrixorganisationen består hermed af én
forretningsudviklingsfunktion og én supportfunk-
tion.
* Forretningsstrukturen betyder, at Roblon A/S afrapporterer alle forhold og
oplysninger i årsrapporten under ét og som én virksomhed. Oplysningerne
gives på ét segment, dog også med omsætning fordelt på 4 produktgrupper.
* For regnskabsåret 2012/13 forventes en omsætning i intervallet 235 - 260
mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 30 - 40 mio. kr.
Frederikshavn, den 10. januar 2013
[HUG#1669586]