Ny leder af Retail Banking i Nordea


Lennart Jacobsen er udnævnt til ny leder af Retail Banking i Nordea, medlem af
Nordeas koncernledelse og landechef i Sverige. Tidligere leder af Retail Banking
Michael Rasmussen forlader Nordea for at tiltræde en stilling som koncernchef i
en dansk virksomhed.
Lennart Jacobsen er leder af enheden Implementation & Execution i Retail
Banking, og inden da havde han forskellige poster i GE Capital, bl.a. som
Country Manager for GE Money Bank i Sverige 2003-2008 og CEO for GE Money Bank i
Norden 2009-2012.

- Jeg er glad for, at Lennart har sagt ja til stillingen. Han vil bidrage med
sin erfaring og ledelsesevner, både når det gælder om at styrke vores
relationsstrategi yderligere og lede udviklingen af vores kundetilbud i Retail
Banking. Desuden vil hans forståelse af den nye regulering, bankerne står over
for, og hans erfaring fra den svenske banksektor være en fordel i rollen som
landechef, siger Christian Clausen, koncernchef i Nordea.

Lennart Jacobsen, 46 år, er vokset op og bor uden for Stockholm. Han har en
kandidatgrad fra det svenske tekniske universitet Kungliga Tekniska högskolan.

- Jeg er imponeret over den måde, Nordea har øget sin kundebase og resultater på
under finanskrisen. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med det erfarne
lederteam og vores dygtige og dedikerede medarbejdere om den fortsatte udvikling
af relationsstrategien, siger Lennart Jacobsen.

Tidligere leder af Retail Banking Michael Rasmussen har sagt ja til at blive
koncernchef i en dansk virksomhed.

- Jeg vil gerne takke Michael for hans betydende bidrag til Nordea gennem 25 år.
Han har været et højt værdsat medlem af koncernledelsen og har med succes ledet
mange store og vigtige enheder igennem årene. Men jeg accepterer naturligvis
Michaels beslutning om at tage et nyt skridt i sin karriere og personlige
udvikling, siger Christian Clausen.

Anders Jensen, leder af Banking Danmark, er udnævnt til ny administrerende
direktør for Nordea Bank Danmark A/S og vil repræsentere Nordea i Finansrådet.
Peter Nyegaard, Chief Operating Officer i Wholesale Banking og medlem af
koncernledelsen, er udnævnt til ny Country Senior Executive i Danmark og dermed
den ansvarlige i koncernledelsen for Danmark.

Alle ændringer træder i kraft fra i dag.

Yderligere information:
Stephan Ghisler-Solvang, pressechef, Danmark, 33 33 45 56

Attachments

03181487.pdf
GlobeNewswire