Med virkning fra den 21. marts 2013 offentliggøres opdateret prospekt for Investeringsforeningen Nordea Invest.
Udover den årlige ajourføring af nøgletal mv. er også følgende ændret:
Skatteafsnittene er opdaterede i forhold til ny lovgivning, og beskrivelsen af beregningen af den maksimale omkostningsprocent er ændret, så det er tydeligt, at maksimum er en vedtægtsbestemt procentdel af den gennemsnitlige formueværdi i regnskabsåret.
Det er for alle afdelinger, på nær Global Value (DK0010301324), præciseret, at foreningen har indgået porteføljeplejeaftaler i stedet for som hidtil rådgivningsaftaler. Det er for følgende afdelinger indføjet, at afdelingen har mulighed for udlån af værdipapirer i forbindelse med plejen af porteføljen:
| Afdeling | Fondskode (ISIN) |
| Danmark | DK0010265859 |
| Danske aktier fokus | DK0060012466 |
| Nordic Small Cap | DK0015974695 |
| Europa | DK0010265693 |
| Europa Small Cap | DK0015960983 |
| Europæiske aktier fokus | DK0060031680 |
| Verden | DK0010265420 |
| Aktier | DK0010250158 |
| Aktier II | DK0015357065 |
| Stabile Aktier | DK0060048304 |
| Fjernøsten | DK0010197839 |
| Emerging Markets | DK0010308170 |
| Kina | DK0060134302 |
| Klima og Miljø | DK0060192185 |
| Stabil Balanceret | DK0060014595 |
Der er indført et nyt benchmark i afdeling Nordic Small Cap (DK0015974695), der er mere repræsentativt for det marked, afdelingen investerer i.
Der er i afdeling HøjrenteLande (DK0016254899), for at tydeliggøre afdelingens investeringsmæssige profil, indført ændrede begrænsninger for ratingen af de obligationer, afdelingen investerer i. Ændringen medfører, at afdelingen i højere grad er fokuseret mod statsobligationer udstedt i hovedvalutaerne og i mindre grad udstedelser i lokal valuta, men dette ventes i øvrigt ikke at påvirke afdelingens risikomæssige klassifikation.
Prospekt og Central investorinformation kan downloades på www.nordeainvest.dk, og eventuelle spørgsmål kan rettes til Nordea Invest på telefon 33 33 42 42.
Med venlig hilsen
Nordea Invest
Tom Holflod
Senior Product Manager