BETINGET GODKENDELSE AF SELSKABETS SLETNING FRA HANDEL.


Birkerød, 2013-06-28 10:52 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Selskabsmeddelelse nr. 12 -2013                                                                                                          

 

 

28. juni 2013

  

 

BETINGET GODKENDELSE AF SELSKABETS SLETNING FRA HANDEL.

 

 

 

NASDAQ OMX Copenhagen A/S (Børsen) har meddelt selskabet, at ansøgningen om afnotering imødekommes under forudsætning af, at Consolidated Holdings A/S fremsætter et fornyet købstilbud på tilsvarende vilkår, som var gældende for det tidligere fremsatte købstilbud fra marts 2013, og således at aktionærerne får en rimelig frist til at kunne acceptere købstilbuddet.

 

Børsen har stillet en række krav til forhold, der skal beskrives i tilbudsdokumentet.

 

Consolidated Holdings A/S har bekræftet, at Consolidated Holdings A/S hurtigst muligt vil fremsætte et købstilbud, som lever op til de af Børsen stillede krav.

 

Det er selskabets forventning, at afnotering kan finde sted ca. 8 uger efter tilbuddets offentliggørelse.

 

 

                                         

 

Netop Solutions A/S

 

Netop udvikler og sælger softwareløsninger, der giver mulighed for hurtig, sikker og stabil overførsel af video, skærmbilleder, lyd og data mellem to eller flere computere. Selskabet har to forretningsområder: ’Customer Service’ og ’Education’. Netops løsninger til ’Customer Service’, som bliver brugt at halvdelen af Fortune 100 og indeholder sikker fjernbetjening og live chat, hjælper virksomheder med at tilbyde bedre kundeservice, reducere supportomkostninger og leve op til strenge sikkerhedskrav. Inden for ’Education’ hjælper Netop, med de markedsledende Classroom Management-løsninger til det digitale klasseværelse, elever og lærere i 75 lande med at opnå bedre resultater gennem virtuel undervisning. Netop beskæftiger 144 ansatte og har kontorer i USA, England, Rumænien, Kina og Schweiz. Selskabet sælger sine løsninger til offentlige og private kunder i mere end 80 lande. Netop Solutions A/S er noteret på Københavns Fondsbørs OMX. I 2012 omsatte Netop for DKK 85,3 mio. Læs mere på: www.netop.com.

 

         Kontakt
         
         Administrerende direktør Kurt Bager
         
         Telefon: 45 90 25 25
         
         E-mail:kgb@netop.com


Attachments

FB meddelelse nr. 12 2013_betinget godkendelse af afnotering.pdf