Netop Solutions nedjusterer forventninger til 2013


Birkerød, 2013-07-02 12:57 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Selskabsmeddelelse nr. 13-2013                                                                                                           

 

2. juli 2013

 

 

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S

 

 

 

 

Netop Solutions nedjusterer forventninger til 2013

 

 

I 2. kvartal 2013 har selskabets samlede omsætning for især juni måned ligget under det forventede. Denne lavere omsætning kan primært henføres til et mindre end forventet nysalg af Customer Service produkter til enterprise kundesegmentet.

 

På baggrund af denne udvikling i Netop Solutions’ omsætning i især 2. kvartal 2013, justeres selskabets forventninger til 2013 til nu at udgøre en forventet omsætning på DKK 85-90 mio. og et EBITDA på DKK 0-5 mio. i forhold til de oprindelige forventninger i selskabets årsrapport 2012, svarende til DKK 90-95 mio. i omsætning og et EBITDA på DKK 3-8 mio.

 

Med henblik på at opretholde et rimeligt likviditetsmæssigt beredskab, har selskabets hovedaktionær, Consolidated Holding A/S, indvilget i at stille et midlertidigt lån på DKK 4 mio. til rådighed for selskabet, indtil en mere langsigtet løsning kan etableres. Selskabet langsigtede planer som beskrevet i årsrapporten for 2012 forventes ikke berørt af ovenstående.

  

 

                                            

 

Netop Solutions A/S

 

Netop udvikler og sælger softwareløsninger, der giver mulighed for hurtig, sikker og stabil overførsel af video, skærmbilleder, lyd og data mellem to eller flere computere. Selskabet har to forretningsområder: ’Customer Service’ og ’Education’. Netops løsninger til ’Customer Service’, som bliver brugt at halvdelen af Fortune 100 og indeholder sikker fjernbetjening og live chat, hjælper virksomheder med at tilbyde bedre kundeservice, reducere supportomkostninger og leve op til strenge sikkerhedskrav. Inden for ’Education’ hjælper Netop, med de markedsledende Classroom Management-løsninger til det digitale klasseværelse, elever og lærere i 75 lande med at opnå bedre resultater gennem virtuel undervisning. Netop beskæftiger 144 ansatte og har kontorer i USA, England, Rumænien, Kina og Schweiz. Selskabet sælger sine løsninger til offentlige og private kunder i mere end 80 lande. Netop Solutions A/S er noteret på Københavns Fondsbørs OMX. I 2012 omsatte Netop for DKK 85,3 mio. Læs mere på: www.netop.com.

 

         Administrerende direktør Kurt Bager
         
         Telefon: 45 90 25 25
         
         E-mail: kgb@netop.com


Attachments

FB meddelelse nr  13 2013_nedjustering af forventninger til 2013.pdf