EUROINVESTOR.COM A/S KØBER EJERANDELE I ITVANG.DK APS SAMT BOLIGA APS OG FORTAGER RETTET EMISSION


Euroinvestor.com A/S

Selskabsmeddelelse nr. 28/2013

Itvang.dk ApS
I forlængelse af selskabsmeddelelse af 14. august 2013, med meddelelse om Euroinvestor.com A/S' indgåelse af en betinget aftale med FR Holding ApS og DG-Byg ApS vedrørende overtagelsen af 49,9 % af ejerskabet i selskabet Itvang.dk ApS, har bestyrelsen i Euroinvestor.com A/S i dag godkendt aftalen.  

Købesummen for kapitalandelene i Itvang.dk ApS erlægges delvist som en kontant betaling og delvist med i alt nominelt kr. 705.882 kapitalandele i Euroinvestor.com A/S ved gennemførelse af en rettet emission til kurs 850, svarende til kr. 8,5 pr. kapitalandele af kr. 1,00,samt overdragelse af i alt nominelt kr. 400.000 kapitalandele fra Euroinvestor.com A/S' beholdning af egne kapitalandele til samme kurs.   


Boliga ApS
EuroInvestor.com A/S har i dag endvidere indgået aftale med RZ Holding ApS, JKÅ Holding ApS, BTB Media ApS og Tim Jensen Invest ApS om overtagelse af ejerandele i Boliga ApS, gennem deres kapitalandele på i alt 50 % i Fælles Holding 2010 ApS, der ejer 49,7 % af Boliga ApS. Euroinvestor.com A/S ejer den resterende ejerandel på 50,3 % i Boliga ApS.

Som tidligere meddelt har EuroInvestor.com pr. dags dato ligeledes overtaget Berlingske Media A/S' ejerandel på 50 % i Fælles Holding ApS. Euroinvestor.com ApS opnår således 100 % ejerskab af Fælles Holding 2010 ApS og derved Boliga ApS.

Købesummen for kapitalandelene i Fælles Holding 2010 ApS erlægges delvist som en kontant betaling og delvist med i alt nominelt kr. 950.147 kapitalandele i Euroinvestor.com A/S.

Som følge af Euroinvestor.com A/S' køb af ejerandele i såvel Itvang.dk ApS og Boliga ApS gennemfører bestyrelsen for Euroinvestor.com A/S, ved udnyttelse af generalforsamlingens bemyndigelse, to rettede emissioner på henholdsvis nominelt kr. 705.882 kapitalandele og nominelt kr. 950.147 kapitalandele, i alt nominelt kr. 1.656.029 kapitalandele til kurs 850 svarende til kr. 8,5 pr. kapitalandele af kr. 1,00.

Emissionerne forventes registreret hos Erhvervsstyrelsen dags dato, og kapitalandelene forventes optaget til notering hos VP Securities og NASDAQ OMX Copenhagen snarest muligt.

Euroinvestor.com A/S vil som følge af ovennævnte transaktioner eje 100 % af Itvang.dk ApS samt Boliga ApS. Sælgerne, der ligeledes er founders af henholdsvis Itvang.dk ApS og Boliga ApS, vil fortsætte som ledende medarbejdere i selskaberne.

For yderligere information: Kontakt Jens Alminde, administrerende direktør,  ja@euroinvestor.com.

EuroInvestor er Danmarks største investorportal - se mere på:
www.euroinvestor.dk.