Bestyrelsen i Investeringsforeningen BankInvest har besluttet at oprette en ny afdeling ved navn ”Emerging Markets Aktier”.
Emerging Markets Aktier vil være en udloddende afdeling og har ansøgt om at blive optaget til handel på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.
Afdelingens midler vil blive placeret i værdipapirer udstedt af selskaber, som er hjemmehørende eller har sin væsentligste eksponering i Hong Kong, Singapore eller lande, der indgår i MSCI Emerging Markets-indekset. Herudover vil afdelingen kunne placere op til 10 % af formuen i aktier udstedt af selskaber, som ikke er hjemmehørende eller har sin væsentligste eksponering i Hong Kong, Singapore eller lande, der indgår i MSCI Emerging Markets-indekset.
Afdelingen forventes at få risikoklassifikation 6.
Afdelingens benchmark vil være MSCI Emerging Markets inkl. nettoudbytte.
Afdelingens tegningskurs forventes at ville blive 102,70 DKK.
Under forudsætning af, at Finanstilsynets godkendelse kan opnås, forventes det, at introduktionen finder sted i november/december 2013.
Med venlig hilsen
BI Management A/S
Christina Larsen
Direktør