København, 2013-10-14 16:05 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Som arrangør skal Nordea Bank Danmark A/S på vegne af Nordea Bank Finland Abp meddele, at ordinær indfrielse af Indien 2013 (ISIN DK0030285267) sker den 17. oktober 2013. Obligationen indfris til kurs 80,16 pct.
Tilbagebetalingsbeløbet afhænger af værdiudviklingen i INRDKK som angiver antal danske kroner (DKK), det koster at købe én indisk rupi (INR), beregnet som gennemsnittet af den relative værdiudvikling mellem værdien observeret på Vurderingsdag0 den 17. oktober 2011 og værdien observeret på Vurderingsdag3 den 3. oktober 2013.
Tilbagebetalingsbeløbet per MTN er beregnet af Beregningsagenten som DKK 10.000 plus Tillægsbeløbet.
Tillægsbeløbet blev beregnet på følgende måde:
Tillægsbeløb = (Værdiudvikling2 – 1) * DKK 10.000
og er afrundet nedad til nærmeste hele krone.
| Referenceaktiver | Vurderingsdag0 | Vurderingsdag2 |
| INRDKK | 0.1105 | 0,0886 |
Værdiudvikling2 blev beregnet til -19,84 pct. hvilket gav et Tillægsbeløb på minus DKK 1.984.
Tilbagebetalingsbeløbet er blevet fastsat til DKK 8.016, hvilket modsvarer en kurs på 80,16 pct.
Der henvises i øvrigt til de offentliggjorte Særlige Betingelser.
Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Peter Kijne, Nordea Markets, telefon 33 33 53 39.