Ekstraordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Absalon Invest, onsdag den 13. november 2013 kl. 13


Der indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Absalon Invest, onsdag den 13. november 2013 kl. 13.

Generalforsamlingen afholdes Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup.

Dagsorden

1. Forslag fra bestyrelsen om fusion af Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Danske Indeks og Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Danske Aktier med Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Danske Aktier som den fortsættende afdeling.

Ved fusionen ophører Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Danske Indeks og medlemmerne i Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Danske Indeks modtager i stedet andele i Absalon Invest, Afdeling Danske Aktier og et eventuelt kontantvederlag. Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Danske Indeks overtager ved fusionen alle Absalon Invest, Afdeling Danske Indeks’ rettigheder og forpligtelser.

2. Forslag om ændring af investeringsunivers på afdeling Rusland

Bestyrelsen foreslår investeringsuniverset for afdeling Rusland udvidet til også at kunne omfatte investeringer i selskaber med eksponering mod de øvrige SNG-lande (eller depotbeviser for disse) samt op til 10 % investeringer i obligationer og konvertible obligationer udstedt af selskaber med eksponering mod Rusland eller andre SNG-lande. Se de vedlagte vedtægter med ændringer markeret for yderligere oplysninger.

3. Forslag om ændring af navn på afdeling ”Rusland” til afdeling ”Alfred Berg Rusland”. Se de vedlagte vedtægter med ændringer markeret for yderligere oplysninger.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Caspar Møller på tlf. 33 96 10 65.

På vegne Investeringsforeningen Absalon Invest,

Caspar Møller, direktør
Formuepleje Fund Management A/S


Attachments

Indkaldelse - Ekstraordinær Generalforsamling - Absalon Invest.pdf Absalon Invest - vedtaegtsforslag - 2013-11-13 MARKUP.pdf