Forventninger til 2013


DiBa Banks bestyrelse har gennem nogen tid analyseret og vurderet bankens langsigtede position og udvikling og har på baggrund heraf gennemført en struktureret proces. Bestyrelsen forventer, at der på baggrund af den nævnte proces vil blive fremsat et offentligt købstilbud til bankens aktionærer umiddelbart efter udsendelsen af denne selskabsmeddelelse.

I forbindelse med offentliggørelsen af DiBa Banks årsrapport for 2012 blev det meddelt, at banken forventede en basisindtjening i niveauet 45-55 mio. kr. i 2013.

I 1. halvår 2013 udgjorde basisindtjeningen 33,4 mio.kr., og forventningerne til basisindtjening for hele året blev fastholdt på 45-55 mio.kr. i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten for 1. halvår 2013.

Basisindtjeningen har dog efterfølgende udviklet sig mere positivt end forventet ved udgangen af 1. halvår 2013, hvorfor DiBa Bank på nuværende tidspunkt forventer at opnå en basisindtjening for hele 2013 i niveauet 60-70 mio.kr.

I 1. halvår 2013 udgjorde resultatet før skat 15,3 mio.kr. og resultatet efter skat 14,1 mio.kr.

For hele 2013 forventer DiBa Bank at opnå et resultat før skat i niveauet 30 mio.kr. og 23 mio.kr. efter skat.

Diverse rådgiveromkostninger m.v. i forbindelsen med den ovennævnte strukturerede proces, er ikke indregnet i ovenstående forventninger.

 

Yderligere oplysninger:

DiBa Bank A/S (CVR-nr. 32127711)
Formand for bestyrelsen Frank Møller Nielsen
Axeltorv 4, 4700 Næstved
Tlf. nr. 30 78 87 00
E-mail: frmn@advodan.dk

www.diba.dk (IR: Vælg menupunktet ”Investor Relations”)


Attachments

Forventninger til 2013.pdf
GlobeNewswire