PRODUKTION IGANGSAT PÅ NY FABRIK
”Eksekveringen af vores strategi fortsætter som planlagt, og som en væsentlig milepæl i 3. kvartal kunne vi igangsætte egentlig produktion fra den nye fabrik. Omsætningen steg med 27% i 3. kvartal 2013 i forhold til samme periode i 2012, som dog var præget af ekstraordinær svag efterspørgsel. Driftsresultatet før afskrivninger på 4 mio. kr. levede op til ledelsens forventninger. Siliciummarkedet er uændret præget af lav visibilitet samt øget priskonkurrence.”
Kalle Hvidt Nielsen, CEO
Hovedpunkter i kvartalet
- Topsils samlede omsætning udgjorde 79,4 mio. kr. i 3. kvartal 2013 mod 62,6 mio. kr. i samme periode sidste år (+26,8%). For årets første ni måneder var omsætningsfremgangen på 9,4%.
-
Dækningsgraden for 3. kvartal 2013 udgjorde 42,4% mod 43,3% i samme periode 2012. Resultatet var positivt påvirket af en række omkostningsforbedringer modvirket af ændringer i produktmix og tiltagende prispres fra kunderne.
-
Andre eksterne omkostninger og personaleomkostninger blev opgjort til 29,7 mio. kr. mod 28,8 mio. kr. i 3. kvartal 2012. 3. kvartal 2013 inkluderede midlertidige omkostninger i niveauet 1 mio. kr. forbundet med parallel produktion på 2 lokationer i Frederikssund.
- Resultat af den primære drift før afskrivninger (EBITDA) blev på 4,0 mio. kr. i 3. kvartal 2013 mod et underskud på 1,6 mio. kr. i samme periode året før, svarende til en EBITDA-margin på 5,0% mod (2,6)%.
-
Arbejdskapitalen blev reduceret med 15,6 mio. kr. pr. 30. september i forhold til udgangen af
2. kvartal 2013. Faldet skyldes væsentligst lavere debitorer samt øget gæld til kreditorerne.
- Pengestrømme vedrørende drift udgjorde 20,9 mio. kr. i 3. kvartal 2013 mod (8,3) mio. kr. i den tilsvarende periode 2012. Der blev i kvartalet aktiveret 4,5 mio. kr. i produktionsudstyr og produktudvikling.
- I forlængelse af succesfuld intern kvalifikation blev produktion igangsat på den nye fabrik.
- Ledelsen iværksatte initiativer til etablering af eget salgskontor i Japan.
- Ledelsen indledte genforhandling af kreditfaciliteter med Topsils hovedbankforbindelse.
Forventninger til året
I forhold til opjusteringen af 27. august 2013 præciserer Topsil en omsætning i niveauet 310 mio. kr. Resultat af den primære drift før afskrivninger (EBITDA) er uændret i størrelsesordenen 20 mio. kr.
Henvendelse vedrørende denne fondsbørsmeddelelse til CEO og CFO gennem communications: Christina Fris Bjørling, tlf. +45 2152 1011
Afmeld nyhedsbrev på investor@topsil.com