Periodemeddelelse RIAS A/S


Periodemeddelelse

På et netop afholdt bestyrelsesmøde kunne bestyrelsen notere sig, at udviklingen i første kvartal 2013/14 har været bedre end forventet. Den overordnede positive udvikling dækker dog over en differentieret trend inden for de enkelte brancher.

Specielt de eksportorienterede industrielle virksomheder har vist en pæn udvikling, hvorimod den hjemlige industriefterspørgsel ikke viser helt samme tendens. Ligeledes må konstateres en svag efterspørgsel efter produkter i den visuelle sektor! Generelt har stemningen dog forbedret sig og der ses mere positivt på fremtiden.

Byggesektoren har udviklet sig positivt i 1. kvartal 2013/14. Specielt stormene Allan i oktober og Bodil i november har været medvirkende til en øget efterspørgsel efter virksomhedens produkter, her primært tagrelaterede produkter. Men ved siden af dette kunne også konstateres en let stigende udvikling i forhold til 2012/13. Stemningen i byggesektoren forbedrer sig ligeledes, omend med udgangspunkt i et stadigt svagt marked!

Forarbejdningsområdet udvikler sig fortsat tilfredsstillende og på et højere niveau end sidste år.

Den ovennævnte udvikling og de i sidste regnskabsår foretagne justeringer af driften, et igangsat udviklingsprojekt og den styrkede salgsindsats viser nu de første effekter.

På denne baggrund vurderer RIAS’ bestyrelse et resultatniveau for regnskabsåret 2013/14 på 7-10 mio. kr. før skat mod tidligere meddelt 6-9 mio. kr. før skat.


Med venlig hilsen
RIAS A/S



Henning Hess
 


Attachments

2014 01 28 Periodemeddelelse.pdf

Recommended Reading