Solidt afkast for SKAGEN Fondene i 2013

SKAGEN's fonde leverede et godt absolut afkast i 2013. SKAGEN Global steg 15,2 procent målt i danske kroner, SKAGEN Vekst 9,8 pct. og SKAGEN Kon-Tiki 5,0 pct. SKAGEN Tellus slog sit benchmark med godt fire procent i et vanskeligt obligationsmarked.


SKAGEN’s fonde har leveret et et godt afkast i det forløbne år. SKAGEN Kon-Tiki præsterede et afkast på 5 procent i et særdeles vanskeligt marked. Fonden slog sit referenceindeks med knapt 12 procentpoint. Vores to andre aktiefonde SKAGEN Vekst og SKAGEN Global leverede et solidt absolut afkast på henholdsvis 10 og 15 procent. Alligevel sluttede de to fonde en smule efter deres referenceindekser. Det første år for SKAGEN m2 var op ad bakke. Referenceindekset er massivt eksponeret i ejendomsmarkederne i Japan og USA, som begge havde et godt år. SKAGEN m2 har kun få investeringer i disse to markeder og måtte bøde for det.

Samlet set er vi tilfredse med sidste års resultat. Men det skal i retfærdighedens navn nævnes, at vi blev hjulpet af et godt marked i de udviklede aktiemarkeder. Især norske investorer har nydt af en svækkelse af den norske krone, og derved opnået et godt afkast målt i norske kroner.

SKAGEN’s globale obligationsfond SKAGEN Tellus leverede et svendestykke i et vanskeligt obligationsmarked og præsterede et merafkast i forhold til sit referenceindeks på godt 4 procent. Målt i danske kroner blev det et værditab godt 4 procent, mens indekset faldt 8 procent.

SKAGEN Fondene fordoblede driftsindtægterne til 1,88 mia. norske kroner i 2013, en forøgelse på 919 mio. kr. i forhold til 2012. Årsresultatet blev 699 mio. kr., sammenlignet med 191 mio. kr. i 2012.

En trend i 2013 var, at flere udenlandske kunder vælger at investere i SKAGEN’s fonde. Ved udgangen af december 2013 var 60 procent af forvaltningskapitalen fra kunder udenfor Norge.

- Vi har leveret et godt afkast til vores investorer i de allerfleste fonde, og er godt tilfredse med det. I modsætning til den generelle tendens i de globale aktiemarkeder, er vores porteføljer ikke væsentligt højere prisfastsat ved årets udgang. Fondene er godt positioneret til at skabe afkast i tiden fremover, siger Harald Espedal, adm. direktør og investeringsdirektør i SKAGEN Fondene.

For yderligere oplysninger, kontakt presseansvarlig Christian Jessen, 33 41 76 52 eller cje@skagenfondene.dk

Med venlig hilsen
SKAGEN AS
Jens Elkjær og Christian Jessen
 

GlobeNewswire