Danish Crown eneejer af polsk virksomhed

Danish Crown erhverver ene-ejerskab af Sokolow S. A.


Randers 20. november 2013, 2014-02-28 08:31 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

Efter ti års partnerskab med den finsk-svenske slagterikoncern HKScan har Danish Crown indgået en aftale med HKScan, der indebærer at Danish Crown får den fulde kontrol over Sokolow S. A.

Danish Crown betaler 180 millioner euro (ca. 1,3 mia. kr.) for 50 pct. af aktierne i Saturn Nordic Holding AB, som besidder det fulde ejerskab af Sokolów S. A.

Sokolow S. A. har ca. 6500 ansatte på syv fabrikker og omsatte i 2013 for ca. 5,5 mia. kroner. Gennem det seneste årti er der løbende blevet investeret, og inden for de sidste tre år er der blevet etableret både en ny pålægsfabrik og et nyt kreaturslagteri.

- Vi har haft et rigtig godt samarbejde med HKScan gennem de ti år, hvor vi har oplevet en fantastisk vækst i både omsætning og indtjening. Vores klare mål er at fortsætte den udvikling, og her er et enstrenget ejerskab den rigtige vej at gå. På den måde kan Danish Crown koncernen i endnu højere grad få gavn af de synergier, der kan opnås mellem Sokolow og de øvrige dele af Danish Crown koncernen, siger Danish Crowns CEO Kjeld Johannesen.

Overtagelsen afventer konkurrencemyndighedernes godkendelse.

         Yderligere oplysninger
         Koncerndirektør, Flemming Enevoldsen, DC Foods, Telefon +45 4043 1303


Attachments

DK_DC_BORS.pdf
GlobeNewswire