Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Hedgeforeningen Formuepleje Epikur, torsdag den 20. marts 2014 kl. 19.00. Generalforsamlingen afholdes hos Foreningens administrationsselskab Formuepleje Fund Management A/S, Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C med følgende dagsorden:
Dagsorden
I henhold til vedtægternes § 16, skal dagsordenen omfatte;
- Fremlæggelse af årsrapport
-
Forslag fremsat af bestyrelsen
- Omstrukturering til kapitalforening – (vedtægtsændring)
- Bemyndigelse til bestyrelsen
- Valg af medlemmer til bestyrelsen
- Valg af revision
- Eventuelt
Enhver investor i foreningen har mod forevisning af adgangskort ret til sammen med en evt. rådgiver at deltage i generalforsamlingen. Bestilling af adgangskort samt afgivelse af eventuel fuldmagt kan ske ved henvendelse til Foreningens kontor hos Formuepleje Fund Management A/S, Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C eller på telefon 87464900 senest 5 bankdage forinden mod forevisning af fornøden dokumentation for besiddelse af andele i foreningen. Investorer kan kun udøve stemmeret for de andele, som mindst 1 uge forud for generalforsamlingen er noteret på vedkommende investors navn i foreningens investorprotokol.
Dagsorden og de fuldstændige forslag (med markering af ændringer) vil være fremlagt til eftersyn på foreningens kontor og er ligeledes tilgængeligt på foreningens hjemmeside www.formuepleje.dk.