Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Hedgeforeningen Formuepleje Pareto, torsdag den 20. marts 2014 kl. 20.00. Generalforsamlingen afholdes hos Foreningens administrationsselskab Formuepleje Fund Management A/S, Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C med følgende dagsorden:
Dagsorden
I henhold til vedtægternes § 16, skal dagsordenen omfatte;
- Fremlæggelse af årsrapport
-
Forslag fremsat af bestyrelsen
- Omstrukturering til kapitalforening – (vedtægtsændring)
- Bemyndigelse til bestyrelsen
- Valg af medlemmer til bestyrelsen
- Valg af revision
- Eventuelt
Enhver investor i foreningen har mod forevisning af adgangskort ret til sammen med en evt. rådgiver at deltage i generalforsamlingen. Bestilling af adgangskort samt afgivelse af eventuel fuldmagt kan ske ved henvendelse til Foreningens kontor hos Formuepleje Fund Management A/S, Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C eller på telefon 87464900 senest 5 bankdage forinden mod forevisning af fornøden dokumentation for besiddelse af andele i foreningen. Investorer kan kun udøve stemmeret for de andele, som mindst 1 uge forud for generalforsamlingen er noteret på vedkommende investors navn i foreningens investorprotokol.
Dagsorden og de fuldstændige forslag (med markering af ændringer) vil være fremlagt til eftersyn på foreningens kontor og er ligeledes tilgængeligt på foreningens hjemmeside www.formuepleje.dk.
Bestyrelsen for Hedgeforeningen Formuepleje Pareto
Aarhus, den 5. marts 2014