Akkvisition - SP Moulding A/S, et datterselskab i SP Group A/S, overtager Sander Tech ApS


5471 Søndersø, 2015-03-13 11:05 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Idag overtager SP Moulding A/S anparterne i Sander Tech ApS.

Sander Tech ApS har rødder tilbage til 1934, hvor August Sander stiftede A. Sander’s Bakelite- og Plastikfabrik – senere Sander Plast A/S – nu Sander Tech ApS – og er dermed en af Danmarks ældste plastvirksomheder.

Sander Tech ApS er en højt specialiseret og fokuseret sprøjtestøbevirksomhed med fokus på vindenergi. Sander Tech er beliggende i Nibe.

SP Moulding A/S er en af Danmarks førende sprøjtestøbevirksomheder med global afsætning fra sine fabrikker i Danmark, Polen og Kina. SP Moulding råder over mere end 300 sprøjtestøbemaskiner fra 25 tons til 1300 tons i lukkekraft, herunder en række 2-komponent og 3-komponent sprøjtestøbemaskiner med tilhørende robotter.

SP Moulding søger at være en innovativ, pålidelig og konkurrencedygtig partner for sine kunder.

Sander Tech vil blive videreført som et datterselskab af SP Moulding. Jens Birklund Andersen tiltræder som direktør for Sander Tech og forbliver direktør for SP Moulding i Stoholm. Kunderne vil fremover blive betjent af SP Mouldings kundeservice i Stoholm, hvor den tekniske support også er placeret.

 


Attachments

Meddelelse nr. 11 - Akkvisition - 13 03 15 DA.pdf