Ordinær generalforsamling 2015


Nasdaq Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K
 

 

 

Frederikssund, 24.04.2015

SELSKABSMEDDELELSE nr. 06/2015

Topsil Semiconductor Materials A/S
CVR-nr. 24 93 28 18

Ordinær generalforsamling 2015

 

Punkt 1
På selskabets ordinære generalforsamling den 24. april 2015 blev ledelsens beretning fremlagt og taget til efterretning.

Punkt 2
Selskabets årsrapport for 2014 blev godkendt.

Punkt 3
Det blev vedtaget ikke at udbetale udbytte.

Punkt 4
Bestyrelsens forslag om at fortsætte med en reduktion af vederlagene til bestyrelsen med 10% for igangværende regnskabsår i forhold til vederlagene i 2012 blev godkendt.

Punkt 5
Generalforsamlingen genvalgte enstemmigt direktør Jens Borelli-Kjær, direktør Eivind Dam Jensen, direktør Jørgen Frost og direktør Michael Hedegaard Lyng til bestyrelsen.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Jens Borelli-Kjær som formand og Eivind Dam Jensen som næstformand.

Revisionsudvalget fortsætter i regnskabsåret 2015 med Michael Hedegaard Lyng (formand) og Jørgen Frost. Vederlagsudvalget fortsætter med Jens Borelli-Kjær (formand) og Michael Hedegaard Lyng, og nomineringsudvalget med Jens Borelli-Kjær (formand) og Eivind Dam Jensen.

Punkt 6
Generalforsamlingen valgte enstemmigt Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som revisor.

Punkt 7
Det blev vedtaget at forlænge bestyrelsens bemyndigelse til i et tidsrum på 18 måneder fra generalforsamlingens dato til at lade selskabet erhverve egne aktier, mod et vederlag mellem 0 kr. og op til 10% over den på NASDAQ OMX Copenhagen til enhver tid noterede sælgerkurs, jf. selskabslovens § 198.

Punkt 8
Aktionær Birger Raben-Skovs forslag:

Da såvel bestyrelse som administrativ ledelse af Topsil desværre ikke har vist sig i stand til at fremvise tilfredsstillende resultater for Topsil gennem en længere periode forpligter generalforsamlingen Top-sils bestyrelse til at engagere én eller flere eksterne rådgivere til at eftersøge alle muligheder for et samlet salg af Topsil til gavn for såvel ansatte som aktionærer. Denne afsøgningsproces skal senest være afsluttet inden næste generalforsamling 

blev nedstemt med 80.002.137 stemmer (59%) mod 55.533.130 stemmer (41%).

 

  

Topsil Semiconductor Materials A/S  

 

Jens Borelli-Kjær                              Kalle Hvidt Nielsen
Bestyrelsesformand                          Adm. Direktør 
 

 

Denne meddelelse er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

         Henvendelse vedrørende denne fondsbørsmeddelelse til CEO gennem direktionssekretær Susanne Hesselkjær, tlf. +45 2926 6752.
         Nyhedsbrev kan afmeldes på investor@topsil.com


Attachments

06-15 Referat af generalforsamling.pdf