I medfør af lov om investeringsforeninger m.v. § 75, stk. 1, skal vi hermed meddele, at der var fejl i beregningen af indre værdi og dermed emissions- og indløsningspriserne for afd. Global High Yield (ISIN: DK0016108640) fra kl. 9.36 til kl. 12.26 den 11. april 2016.
Den udsendte indre værdi var 0,68 kr. for høj i perioden svarende til 0,77 %.
Meddelelsen vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside (www.formuepleje.dk) og sendt til Finanstilsynet og Børsmæglerforeningen.
Fondsmæglere, der har formidlet kunders handel af andele i det pågældende tidsrum, bedes informere de berørte investorer om forholdet og opfordre dem til at kontakte Formuepleje Fund Management A/S med henblik på berigtigelse af fejlen.
Med venlig hilsen
Søren Astrup, direktør
Formuepleje Fund Management A/S