Omsætning og EBITA levede op til vores forventninger for H1, mens omsætning og EBITA for Q2 2016 lå en anelse under det forventede niveau. Forventningerne til 2016 er uændrede. I tillæg til denne morgens akkvisition lancerer vi den 16. august 2016 et nyt aktietilbagekøbsprogram.
CEO Anders Wilhjelm udtaler:
”Vi oplevede organisk vækst på næsten 4% i Q2, men justeret for antal arbejdsdage var væksten -1,8%. Q2 2015 var dog klart det stærkeste kvartal i 2015, så det er en svær sammenligning. Vi fortsatte indsatsen for at forbedre vores digitale udbud og dermed kundernes oplevelse, og vi offentliggjorde netop her til morgen en ny akkvisition, som vil styrke vores serviceudbud inden for uddannelse. Derudover lancerer vi et nyt DKK 150 mio. aktietilbagekøbsprogram i tillæg til de aktuelle investeringer i digitalisering og ekspansion.”
| Udvalgte hovedtal (DKK mio.)* |
Q2 2016 |
Q2 2015 |
H1 2016 |
H1 2015 |
| Omsætning | 2.811 | 2.674 | 5.467 | 5.319 |
| EBITA | 57 | 48 | 109 | 108 |
| Resultat før skat | 37 | 30 | 65 | 70 |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 40 | 58 | -211 | -125 |
| Udvalgte nøgletal (%) | ||||
| Organisk vækst justeret for antal arbejdsdage | -1,8 | 10,1 | -0,2 | 7,9 |
| EBITA-margin | 2,0 | 1,8 | 2,0 | 2,0 |
| Nettoarbejdskapital, ultimo/omsætning (LTM) | 11,1 | 12,4 | 11,1 | 12,4 |
| Nettoarbejdskapital, gns./omsætning (LTM)** | 11,2 | 12,0 | 11,2 | 12,0 |
| Gearing (NIBD/EBITDA), antal gange | 0,6 | 0,8 | 0,6 | 0,8 |
| Afkast af investeret kapital (ROIC) | 8,4 | 0,5 | 8,4 | 0,5 |
|
* Som følge af frasalget af aktiverne i Solar Deutschland GmbH vedrører de anførte tal for 2015 og 2016 i denne meddelelse de fortsættende aktiviteter. ** Beregnet som et gennemsnit af de seneste fire kvartalers lager, debitorer og kreditorer. |
||||
Omsætning i Q2 2016
- Omsætningen i Q2 var en anelse under vores forventninger.
- Organisk vækst udgjorde 3,8% men justeret for antal arbejdsdage udgjorde den -1,8% mod 10,1% i Q2 2015.
- Organisk vækst blev påvirket af den nedadgående tendens inden for offshore og tabet af Conelgro-kunder på grund af integreringen i Solar Nederland.
EBITA i Q2 2016
- EBITA i Q2 lå en anelse under vores forventninger.
Forventninger til 2016
- Vi fastholder vores forventninger til 2016.
- Vi forventer, at MAG45-akkvisitionen påvirker omsætningen med ca. DKK 310 mio., men at den har en begrænset indvirkning på EBITA. Opkøbet af Euro Business School (EBS) påvirker ikke Solars samlede forventninger.
- Vi forventer hverken markedsvækst eller organisk omsætningsvækst i 2016, dvs. en omsætning i størrelsesordenen DKK 10,9 mia.
- Vi forventer, at EBITA forbliver på niveau med 2015 på nær det positive engangsbeløb på DKK 9 mio. fra en ændring i pensionsordninger i Holland, som vi oplevede i 2015, dvs. EBITA i størrelsesordenen DKK 287 mio.
- Som tidligere meddelt vil vi foretage investeringer i vores digitale platforme for at styrke kundernes oplevelse. Dette vil påvirke indtjeningen i 2016 negativt, hvilket der er taget højde for i vores nuværende forventninger.
Kapitalstruktur
- Bestyrelsen har vurderet Solars kapitalstruktur. På den baggrund lancerer vi den 16. august 2016 et nyt aktietilbagekøbsprogram på DKK 150 mio. struktureret som en auktionsproces. Mere information følger ved lancering.
Audio webcast og telekonference i dag
Præsentationen af Delårsrapport Q2 2016 foregår på engelsk torsdag den 11. august 2016 kl. 11.00. Præsentationen bliver transmitteret som en audio webcast og kan følges på www.solar.eu. Deltagelse er mulig via den tilknyttede telekonference.
Indkaldsnumre til telekonferencen:
DK: tlf. +45 354 455 83
UK: tlf. +44 203 194 0544
US: tlf. +1 855 269 2604
Med venlig hilsen
Solar A/S
Anders Wilhjelm
Bilag: Delårsrapport Q2 2016, side 1-27 (engelsk)
Fakta om Solar
Solar-koncernen er en førende europæisk sourcing- og servicevirksomhed primært inden for el-, vvs- og ventilationsteknologi. Vores kerneforretning centrerer sig om sourcing af produkter, værdiskabende service og optimering af vores kunders forretning.
Som sourcing- og servicevirksomhed fokuserer vi på den enkelte kunde. Vi bestræber os altid på at forstå vores kunders unikke og reelle behov, så vi kan yde en vedkommende, personlig og værdiskabende service og dermed gøre vores kunder til vindere.
Solar-koncernen, der har hovedsæde i Danmark, havde i 2015 en omsætning på ca. 10,6 mia. kroner og beskæftiger omkring 3.000 medarbejdere. Solar er noteret på Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B og har været børsnoteret siden 1953. Flere oplysninger kan findes på: www.solar.eu.
Ansvarsfraskrivelse
Denne meddelelse er offentliggjort dags dato på engelsk og dansk via Nasdaq Copenhagen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den engelske og danske version er det den engelske version, der er gældende.