Copenhagen Capital A/S: Køb af ejendom



Copenhagen Capital A/S har efter tilfredsstillende due diligence indgået bindende aftale om at købe ejendommen Vestergade 4-6, 1456 København K til overtagelse senest den 1. juli 2017.

Ejendommen er beliggende i det centrale København og udgøres af 16 mindre lejemål med blandet anvendelse fordelt på 4 bygninger med i alt 2.276 m2 etageareal. Copenhagen Capital A/S vil snarest igangsætte en proces for konvertering af det meste af ejendommen til boliger.  Ejendommen kan videreopdeles i ejerlejligheder, men det er hensigten indtil videre at beholde ejendommen som en samlet ejendom.

Ejendommen er erhvervet til en værdiansættelse på kr. 66 mio., svarende til et forventet afkast på ca. 4,5%. Købet sker som en selskabsoverdragelse af omkostningsmæssige hensyn.

Indtjeningsforventninger
Copenhagen Capital A/S forventer fortsat et resultat for 2017 på mellem kr. 6,5 og 8,0 mio. før værdireguleringer af selskabets investeringsejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat.

Med venlig hilsen

Copenhagen Capital A/S

Direktør Lisbeth Bak
Telefon: +45 70271060
Email: lb@copenhagencapital.dk

Attachments:

http://www.globenewswire.com/NewsRoom/AttachmentNg/5cb7431d-abb8-4a3d-ab7a-d2676bc825a7


Attachments

170208__Køb af ejendom.pdf
GlobeNewswire