I forlængelse af fondsbørsmeddelelse af 1. juni 2017 offentliggør ID-Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A., Luxembourg opdateret prospekt for Investeringsforeningen Sparinvest med tilhørende afdelinger.
Der er foretaget følgende opdateringer af prospektet:
- Ajourføring i overensstemmelse med de vedtægtsændringer som blev vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling den 28. marts 2017
- Ajourføring af afdelingsbeskrivelser for kreditobligationsafdelingerne
- Nedsættelse af indløsningsomkostninger for afdelingen Value Bonds 2017 Udb.
- Sletning af afsnittet om administrationsselskabets lønpolitik
- Præcisering af betingelserne for at flytte mellem afdelinger
Endelig er der foretaget få redaktionelle ændringer, som ikke er af materiel karakter.
Foreningens prospekt er vedhæftet denne fondsbørsmeddelelse og kan endvidere downloades på foreningens hjemmeside sparinvest.dk.
Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til direktør Niels Solon, tlf.nr. 36 34 75 00.
Med venlig hilsen
Niels Solon
Direktør, ID–Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A., Luxembourg