DLG: Meget tilfredsstillende første halvår 2017


DLG-koncernen har haft et meget tilfredsstillende halvår, der er et resultat af de seneste års strategi om at fokusere på koncernens kerneforretningsområder.
Koncernen realiserede i 1. halvår 2017 en omsætning på 24,7 mia. kr. og et driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) på 604 mio. kr. Det er bedre end 1. halvår sidste år, hvor EBITDA på 626 mio. kr. var påvirket positivt af engangsgevinster fra frasalg af virksomheder på 50 mio. kr. Resultatet før skat var 112 mio. kr., hvilket er tilfredsstillende og drevet af en forbedret indtjening i den underliggende drift, eksklusiv engangsposter.

Et fald i den gennemsnitlige gæld for første halvår kombineret med et fortsat lavt renteniveau har bevirket, at koncernens finansielle nettoomkostninger er reduceret. Koncernens arbejdskapital er faldet med 1 mia. kr. i forhold til første halvår 2016, hvilket skyldes frasalg, men også en fortsat god styring i de enkelte forretningsområder. Den nettorentebærende gæld er i samme periode steget en smule på grund af et større opkøb af aktier i datterselskabet Team AG, der skal understøtte DLG's fremtidige indtjening.

Koncernens største forretningsområde, Grovvarer, holder et højt niveau i Danmark og har i Tyskland og Sverige haft fremgang i indtjeningen. Forretningsområdet har haft et tilfredsstillende halvår med fokus på at forbedre den eksisterende forretning og yderligere integration af det østtyske Roth Agrarhandel efter det øgede ejerskab i 2016. Der har været en positiv udvikling i grovvareforretningens associerede virksomheder, der har realiseret en pæn indtjeningsfremgang i 1. halvår.

Koncernens vitamin- og mineralaktiviteter i Vilofoss har realiseret en indtjeningsfremgang på trods af udfordringer på det russiske marked. Fremgangen er primært drevet af det danske og tyske marked. Derudover er der positive tendenser på de to vækstmarkeder, Frankrig og Kina, som DLG har høje forventninger til med åbningen af kvægmineralfabrikken i Rennes og det nyetablerede partnerskab med Brdr. Ewers i Kina.

Inden for Service & Energi har koncernens tyske aktiviteter i Team AG igen levereret en forbedret driftsindtjening for perioden. Den positive udvikling stammer fra både energi- og byggeaktiviteterne. Vi forventer yderligere vækst støttet af opkøbet af Egon von Haw og Carl Harms Mineralöle, der øger omsætningen i Team med 1 mia. kr. 

Resultaterne af de danske energiaktiviteter, via medejerskabet af DCC, er forbedret yderligere som resultat af opkøbet af Dansk Fuel (Shell). Samarbejdet og indtjeningen på området udvikler sig fortsat tilfredsstillende. For koncernens blomsterdivision, GASA Group, har resultatet for første halvår været på niveau med sidste års rekordindtjening til trods for lavere marginer i perioden.

Frasalget af Kongskildes agrodivision i februar 2017 og en forbedret drift i den tilbageværende forretning har haft en positiv betydning for udviklingen i halvårsresultatet.

Forventningerne til årets høst og 2017 er positive, og der forventes et nettoresultat for året, der er højere end sidste år.

HOVED- OG NØGLETAL     
           
           
       1/1 - 30/61/1 - 30/61/1 - 31/12 
Mio. kr.        2017    2016  2016 
           
Resultatopgørelse       
Bruttoomsætning   24.74424.88849.028 
Omsætning    22.94123.06845.301 
Bruttoresultat    2.1081.9614.568 
Driftsresultat ekskl. afskrivninger m.v. og særlige poster (EBITDA) 6046261.702 
Driftsresultat ekskl. særlige poster (EBIT)  2372581.006 
Finansielle poster   -128-142-275 
Resultat før skat (EBT)   112119640 
Periodens resultat (EAT)   6987570 
           
Balance         
Balancesum    20.48320.54819.145 
Egenkapital    4.4744.6375.003 
Nettorentebærende gæld (NIBD)   10.31110.2848.696 
Arbejdskapital (NWC)   4.6835.7093.975 
           
Pengestrømsopgørelse       
Pengestrømme fra driftsaktivitet   -677-6611.170 
Pengestrømme fra investeringsaktivitet   -666-97-298 
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet  1.393768-841 
           
Nøgletal         
Bruttomargin, %   9,28,510,1 
EBITDA margin, %   2,62,73,8 
EBIT margin, %   1,01,12,2 
Soliditetsgrad, %   21,822,626,1 
Tangible equity ratio   14,315,718,8 
Attachments:

http://www.globenewswire.com/NewsRoom/AttachmentNg/c3034341-6ed4-4edc-96bf-b266f56d640a


Attachments

DLG Halvaarsregnskab 2017 Final.pdf