Afdelingsfusioner i Investeringsforeningen Sparinvest vedtaget


Med henvisning til fondsbørsmeddelelse af 6. december 2017 om afdelingsfusioner i Investeringsforeningen Sparinvest skal det hermed oplyses, at der den 10. januar 2018 har været afholdt ekstraordinær generalforsamling i foreningen, hvor afdelingsfusionerne var fremlagt til godkendelse.

Afdelingsfusionerne blev vedtaget af investorerne i de ophørende afdelinger, og det betyder, at følgende afdelinger med tilhørende andelsklasser vil fusionere

  • Value Virksomhedsobligationer – Global Højrente Udb. KL (fortsættende afdeling) og High Yield Value Bonds Udb. KL (ophørende afdeling)
  • Value Virksomhedsobligationer – Nye Markeder Udb. KL (fortsættende afdeling) og Emerging Markets Value Virksomhedsobligationer KL (ophørende afdeling)
  • Lange Obligationer KL (fortsættende afdeling) og Indeksobligationer KL (ophørende afdeling)
  • Value Aktier KL (fortsættende afdeling) og Value USA KL (ophørende afdeling)

Ovennævnte afdelingsfusioner omfatter følgende afdelinger og andelsklasser, som er optaget til handel på Nasdaq Copenhagen A/S

  • Indeksobligationer KL som den ophørende afdeling
  • High Yield Value Bonds Udb. KL A som den ophørende andelsklasse
  • Emerging Markets Value Virksomhedsobligationer KL A som den ophørende andelsklasse
  • Value USA KL A som den ophørende andelsklasse

Det skal bemærkes, at det er bestyrelsen for Investeringsforeningen Sparinvest, som kan vedtage afdelingsfusionerne på vegne af de fortsættende afdelinger.

Ovenstående er betinget af, at fusionerne godkendes af Finanstilsynet.

For yderligere deltaljer om forløbet af generalforsamlingen i Investeringsforeningen Sparinvest eller afdelingsfusionerne henvises til hjemmesiden sparinvest.dk

 

Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til direktør Niels Solon, tlf.nr. 36 34 75 00.

 

Med venlig hilsen

Niels Solon

Direktør, ID–Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A. Luxembourg