Ordinær generalforsamling i RTX A/S


Selskabsmeddelelse                         
Til Nasdaq Copenhagen A/S og pressen

Nørresundby, den 25. januar 2018
Selskabsmeddelelse nr. 04/2018
Antal sider: 1

Ordinær generalforsamling i RTX A/S

På den afholdte generalforsamling i RTX A/S blev nedenstående besluttet, jævnfør dagsordenens punkter.

Punkterne 1–3 på dagsordenen blev behandlet og godkendt i overensstemmelse med det fremlagte. Herunder vedtog generalforsamlingen bestyrelsens indstilling om, at der udbetales udbytte på DKK 2,00 per aktie for regnskabsåret 2016/17.
I sin mundtlige beretning bekræftede bestyrelsesformand Peter Thostrup de forventninger, der tidligere er kommunikeret for regnskabsåret 2017/18.

Bestyrelsesmedlemmerne Peter Thostrup, Jesper Mailind, Jens Hansen, Christian Engsted og Lars Christian Tofft blev genvalgt til bestyrelsen.

Revisionsfirmaet Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev genvalgt som revisor for selskabet.

De fremsatte forslag blev alle vedtaget af generalforsamlingen.
Dagsordenens punkt 6.1 og 6.4 blev vedtaget med den nødvendige majoritet, men da der ikke var fremmødt aktionærer, som tilsammen repræsenterede 2/3 af aktiekapitalen, indkaldes der til en ekstraordinær generalforsamling, hvor forslagene på ny skal til afstemning for at blive endeligt vedtaget af generalforsamlingen.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Peter Thostrup som formand og Jesper Mailind som næstformand. Herudover etablerede bestyrelsen et revisionsudvalg med Jesper Mailind som formand samt Peter Thostrup og Christian Engsted som medlemmer.

Spørgsmål og yderligere oplysninger
CEO Peter Røpke, tlf: +45 96 32 23 00.

Med venlig hilsen

PETER THOSTRUP                                 PETER RØPKE
Formand for bestyrelsen                           Administrerende direktør